Muskler Essay Research Paper test for musklerneForm

Muskler Essay, Research Paper test for musklerne Form l: Form let med denne *velse har v ret, at unders*ge den muskelstyrke m lt i som benmusklerne kan pr stere under et maximalt hop fra halvt-hugsiddende stilling, dvs. 90 graders b*gning i kn – og hofteled. Desuden unders*ges opvarmningens effekt samt forsp ndingens indflydelse p pr stationsevnen.

Muskler Essay, Research Paper

test for musklerne

Form l:

Form let med denne *velse har v ret, at unders*ge den muskelstyrke m lt i som benmusklerne kan pr stere under et maximalt hop fra halvt-hugsiddende stilling, dvs. 90 graders b*gning i kn – og hofteled. Desuden unders*ges opvarmningens effekt samt forsp ndingens indflydelse p pr stationsevnen.

Hypotese:

Vi forventede, at drenge nok igennemsnit ville havde en st*rre muskelkraft end pigerne, da drenge/m nd generelt har st*rre musklerkraft end piger/kvinder, hvor imod piger/kvinder har flere fedt depoter, hvilket ligger i vores gener. Vi forventede, ogs at tunge personer ville have st*rre muskelkraft end lette personer, fordi tunge personers muskler skal jo kunne holde personen oprejst.

Usikkerhed:

En af de fejlkilder som vi kunne have var, at det var sv rt at afl se helt n*jagtigt p m leb ndet. En anden kunne v re at nogle brugte lidt forsp nding, hvor det ikke var tilladt. Der er ogs en fejkilde i formlen, nemlig i tiden for afs tsbev elsen som bare er blevet sat til 1 sek.

Diskussion:

Vi kan konstatere, at vores hypotese holdt stik, da drengene havde en st*rre muskelkraft i igennemsnit sammenlignet med pigernes gennemsnitlige muskelkraft. Legemsh*jden og v gten har en hel del at sige i dette fors*g, fordi massen skal ganges med resten af formlen. Derfor kan man groft sige, at en utr net person som er stor og tung, kan have lige s stor muskelkraft som en lille og tr net person. Dette h nger sammen med, at muskelaroealet hos en h*j og tung person er st*rre end hos en lille og let person, hvilket giver muligheden for en stor muskelkraft under tr ning is r. Ved tr ning *ges musklensarealet, og dette giver en st*rre muskelkraft. Tr nning giver ogs en bedre energi og ilt tilf*rsel til musklerne, som *ger musklen pr station. Benmusklerne vil kunne pr stere st*rre kraft ved udstr kning i stedet for ved sammentr kning. Opvarming g*r at den fulde muskelstyrke kan benyttes fuldt ud. Fors*get med forsp ndding bliver hoppeh*jden generelt st*rre, fordi dette virker lidt ligesom et till*b til et spring.

Konklusionen:

Vi kan konkludere, at vores hypotese holdt stik. Men dog er der en del usikkerheder i dette fors*g, men det kan godt give en fin fornemmelse af hvad muskelstyrke er, og hvordan denne fordeler sig. Fors*get fort ller, hvilken ammenh ng der er mellem v gt og h*jde i forhold til muskelstyrken.

test for musklerne

Form l:

Form let med denne *velse har v ret, at unders*ge den muskelstyrke m lt i som benmusklerne kan pr stere under et maximalt hop fra halvt-hugsiddende stilling, dvs. 90 graders b*gning i kn – og hofteled. Desuden unders*ges opvarmningens effekt samt forsp ndingens indflydelse p pr stationsevnen.

Hypotese:

Vi forventede, at drenge nok igennemsnit ville havde en st*rre muskelkraft end pigerne, da drenge/m nd generelt har st*rre musklerkraft end piger/kvinder, hvor imod piger/kvinder har flere fedt depoter, hvilket ligger i vores gener. Vi forventede, ogs at tunge personer ville have st*rre muskelkraft end lette personer, fordi tunge personers muskler skal jo kunne holde personen oprejst.

Usikkerhed:

En af de fejlkilder som vi kunne have var, at det var sv rt at afl se helt n*jagtigt p m leb ndet. En anden kunne v re at nogle brugte lidt forsp nding, hvor det ikke var tilladt. Der er ogs en fejkilde i formlen, nemlig i tiden for afs tsbev elsen som bare er blevet sat til 1 sek.

Diskussion:

Vi kan konstatere, at vores hypotese holdt stik, da drengene havde en st*rre muskelkraft i igennemsnit sammenlignet med pigernes gennemsnitlige muskelkraft. Legemsh*jden og v gten har en hel del at sige i dette fors*g, fordi massen skal ganges med resten af formlen. Derfor kan man groft sige, at en utr net person som er stor og tung, kan have lige s stor muskelkraft som en lille og tr net person. Dette h nger sammen med, at muskelaroealet hos en h*j og tung person er st*rre end hos en lille og let person, hvilket giver muligheden for en stor muskelkraft under tr ning is r. Ved tr ning *ges musklensarealet, og dette giver en st*rre muskelkraft. Tr nning giver ogs en bedre energi og ilt tilf*rsel til musklerne, som *ger musklen pr station. Benmusklerne vil kunne pr stere st*rre kraft ved udstr kning i stedet for ved sammentr kning. Opvarming g*r at den fulde muskelstyrke kan benyttes fuldt ud. Fors*get med forsp ndding bliver hoppeh*jden generelt st*rre, fordi dette virker lidt ligesom et till*b til et spring.

Konklusionen:

Vi kan konkludere, at vores hypotese holdt stik. Men dog er der en del usikkerheder i dette fors*g, men det kan godt give en fin fornemmelse af hvad muskelstyrke er, og hvordan denne fordeler sig. Fors*get fort ller, hvilken ammenh ng der er mellem v gt og h*jde i forhold til muskelstyrken.

Min personlige underskrift:

316

ОТКРЫТЬ САМ ДОКУМЕНТ В НОВОМ ОКНЕ