регистрация / вход

Agustin Essay Research Paper IndholdsfortegnelseAugustin1Frihed VS determinisme3

Agustin Essay Research Paper Indholdsfortegnelse Augustin Frihed vs determinisme Friheds begrebet Augustins gudsbegreb Augustins frihedsbegreb Augustins opfattelse af den frie vilje Konklusion Essay Research PaperIndholdsfortegnelseAugustinFrihed vs determinisme begrebetAugustins gudsbegreb.

Agustin Essay, Research Paper

Indholdsfortegnelse

Augustin1

Frihed VS. determinisme?????????????????????????????..3

Friheds begrebet4

Augustins gudsbegreb??????????????????????????????..5

Augustins frihedsbegreb7

Augustins opfattelse af den frie vilje8

Konklusion??????????????????????????????????…9

Litteraturliste10

Augustin

Aurelius Augustinus (354-430) f?dtes i det nordlige Afrika, n?rmere betegnet i Thageste i Numidien. (Det nuv?rende Algeriet.) Augustin blev f?dt i en yderst omskiftelig historisk periode. Kristendommen var opst?et f? ?rhundreder tidligere. Den ‘gamle verden” var truet af opl?sning, hvilket medf?rte usikkerhed og uroligheder i samfundene. Man m?tte finde nye holdepunkter og dette f?rte til evige stride mellem den antikke verden og den nye kristendom. Den kristne tro bredte sig fra ?st mod vest omkring Middelhavet, og hermed bredte ikke bare den kristne tro sig, men ogs? den kristne enhedskultur. Den sammenblanding af den antikke filosofi og den kristne tro der opst?r ved m?det herimellem bliver afg?rende for Augustins liv, tanker og senere forfatterskab.

Augustin f?dtes af en kristen moder og en hedensk fader. En mindrebemidlet familie, der trods trange k?r, form?ede at give Augustin den bedst mulige uddannelse i det dav?rende Afrika. Augustin studerede hovedsageligt grammatik, retorik og desuden den klassiske litteratur, bl.a. Vergil og Cicero. Han bliver senere selv l?rer i retorik i Karthago, og i en alder af ca. 30 ?r, og efter at v?re flyttet til det nuv?rende Italien, f?r han samme besk?ftigelse i Milano, nu dog som professor.

Som den kulturelle verden der var i heftig forandring, ligeledes var Augustins f?lelsesliv. Med en kristen opdragelse, og i et land hvor kristendommen f?rst i 391 e.Kr. bliver statsreligion, m? en ung mand med filosofisk interesse have gjort sig mange bekymringer ang. menneskers stilling i verden. Han n?gtede trods sin opdragelse at blive d?bt, da han fandt Biblen irrationel. Det var bl.a. sv?rt at indse at det onde var til en verden skabt af en algod gud. Et problem som Augustin senere i sine filosofisk/teologiske v?rker besk?ftiger sig intenst med.

I sin s?gen efter “sandheden” bliver Augustin i en ?rr?kke tilh?nger af manik?ismen. (efter perseren Mani, ca. 216-276) (Horn 1995: 120) En dualistisk l?re om bl.a. det gode og det onde som to grundprincipper i tilv?relsen, hvilket umiddelbart bedre kunne forklare det ondes tilstedev?relse. Som det gode og det onde, er ligeledes menneskets sj?l to-delt. Den best?r af en kropssj?l og en Legemessj?l. B?de hvad ang?r det gode det onde, og hvad ang?r de to sj?le best?r der en konstant kamp mellem de to mods?tninger. Kropssj?len som symboliserer det onde, skal ved den rette asketiske livsf?relse overvindes af legemessj?len.(Horn 1995: 122) Det er her vigtigt at bem?rke at verden som helhed eller tilv?relsen generelt er i det ondes magt. Det er alts? menneskets opgave at vende sig imod lyset og det gode, for at fors?ge at k?mpe sig over i den “anden lejr”. Der kan her drages en r?kke paralleller til Augustins senere foretrukne filosofiske teori, nemlig platonismen og nyplatonismensom den var fremlagt af Plotin (204-270). Dette agter jeg dog f?rst at g?re efter at hovedlinierne for disse teorier ligeledes er blevet trukket op. Her skal der blot til sidst, i denne meget korte skitsering af manik?ismen, n?vnes en af grundene til at Augustin forlader denne l?re og senere bliver en skarp kritiker heraf. If?lge l?ren om mods?tningernes stridigheder er det alts? muligt for mennesket at vende sig mod det gode. Hvis dette ikke g?res, eller hvis det onde ikke besejrers, er mennesket n?dvendigvis styret af det onde. Dette betyder at man vil udf?re slette handlinger, da man intet andet kan, og hermed kan det enkelte menneske ikke stilles til ansvar for sine handlinger. (Haystrup 1989: 260)

Et menneske styret af det onde kan vel n?ppe forventes at leve et dydigt liv ? At mennesket ikke engang skulle kunne handle frit, dvs. have en fri vilje (problemerne ang?ende begrebet handlefrihed og frihedsbegrebet generelt diskuteres senere i opgaven) synes ikke at have tilfredsstillende for Augustin.

I sin videre s?gen og i tiden omkring professoratet i Milano m?der Augustin biskop Ambrosius, der bevirker at han igen vender tilbage til Biblens “sandheder”. Han begynder ligeledes at l?se Platons skrifter, dog som de var fremlagt af Plotin, dvs. en blanding af Platon og en r?kke mystiske aspekter. Biblens endelige “gennembrud” sker hos Augustin en dag med et mirakel. Augustin h?rer en barnestemme der opfordrer ham til at l?se sin Bibel. Hermed ?bnes vejen for hans kristne liv. Et kristent liv og kristne tanker blandet med nyplatonismen. Hvad denne omhandlede som udformet af Plotin, mener jeg ligesom for manik?ismens vedkommene, her er af stor betydning at fors?ge at ridse hovedlinierne op for.

Jeg vil i denne korte gennemgang, hovedsageligt holde mig til de dele af nyplatonismen som jeg finder mest centrale, og som v?rende de mest betydningsfulde aspekter for at forst? og senere freml?gge Augustins opfattelse af den frie vilje.

F?rst og fremmest er Plotins metafysiske univers dualistisk. Der skelnes mellem p? den ene side, en sansernes foranderlige f?nomenverden og s? en fornuftens uforanderlige ideverden. Disse er ikke som for manik?ismen i strid med hinanden, men derimod best?r der et afh?ngighedsforhold imellem dem. Som formuleret af Platon er f?nomenerne betinget af ideerne, eller n?rmere, ideerne er apriori foruds?tninger for f?nomenerne.(Haystrup 1989: 250) F?nomenerne er skygger af ideer kastet i rummet Hermed fremg?r det ogs? at det v?rendes egentlige v?senskerne, dvs. det eneste virkeligt eksisterende, tilh?rer den uforanderlige og immaterielle ideverden. Indenfor denne er der et hierarki af ideer med det “ene” som det ?verste princip og som garanten for alt andets eksistens. Fra dette “ene” sker der en udstr?mning af dets overflod af v?ren. En forklaring p? denne overflod er, at det “ene” som ?verste princip er det mest fuldkomne af alt t?nkeligt, og dermed ogs? m? v?re ubegr?nset p? alle t?nkelige omr?der. Hvis en given egenskab ikke var ubegr?nset var der noget der satte gr?nsen, og dermed var udenfor det “ene”. Det svarer til at forestille sig en slags “kraft” eller et idealbillede, hvorimod alt og alle str?ber. Denne udstr?mning bevirker s?, ved samspil med de laverest?ende ideerfremkomsten af alle endelige, ufuldkomne entiteter. Disse er som ved Platons hierarkiske opdeling af ideer og f?nomener ligeledes virkende ?rsager eller er et fundament for de laverest?ende entiteter. Hos Plotin sker der en emanation (udstr?mning) til Nous (fornuften), som igen indvirker p? den menneskelige sj?l der indvirker p? den materielle natur. Indvirkningen kan aldrig foreg? den modsatte. Dog i overf?rt betydning, at der str?bes mod erkendelse af det “ene”. Hermed er tydeligt formuleret det afh?ngighedsforhold hvori alting st?r til det “ene”, Platons “Det godes ide”, eller til det som hos Augustin kaldes Gud. Udover denne skitsering af det v?rendes to-deling spiller Nyplatonismens syn p? v?rdifilosofien en vigtig rolle for forst?elsen af den senere konkrete gennemgang af Augustins opfattelse af den frie vilje.

For Plotin er det menneskets opgave at vende sig mod erkendelsen af det “ene”, som det for Platon var vores opgave at fors?ge at skue “Det godes ide”, hvilket ville f?re til eudaimonia (lykken). For Plotin foreg?r dette ved selverkendelse. Igennem denne selverkendelse kan den frie vilje erkendes.

Hvad ang?r den materielle verden er den egentligt ?rsagsbestemt og strengt determineret. Sj?len derimod er ikke bundet af den materielle verden, den er h?vet op over denne, og f?lger den sit egentlige v?sen er den fri (Haystrup 1989: 265). Der tales ogs? om at “mennesket er frit hvis det vil det n?dvendige” (Haystrup 1989: 266) Men hvad er s? det n?dvendige ? Er det n?r sj?len erkender det “ene”s love? Det virker som om at Plotin ikke rigtigt kan bestemme sig for viljens frihed eller ej Med nyplatonismen tales der et helt andet sprog end om manik?ismen. Der regnes ikke med nogen strid mellem ligestillede grundelementer. Derimod skelnes der mellem den omgivene natur og den menneskelige sj?l som noget oph?jet, hvilket jo allerede er besn?rende lig en kristen opfattelse.

Udover disse “byggestene” er der endnu et omr?de som jeg finder er af st?rste betydning at g? omkring, for forst?elsen af Augustins begreb om den frie vilje. De forskellige opfattelser af frihedsbegrebet som jeg gennem forel?sningerne omkring dette emne er st?dt p?.

Frihed VS. determinisme

For at kunne tale om et begreb som viljens frihed, m? man se p? hvad den modsatte situation ville implicere. Alts? en “ufri” vilje. Dette f?rer til den klassiske diskussion omkring viljens frihed vs. determinismen.

Forklaringen af begrebet determinisme kan gives p? flere forskellige m?der. Kortest med udsagnet: “alt har en ?rsag”. Hvad dette betyder er at alle begivenheder, det v?re sig i fortiden, nutiden og i fremtiden er forudbestemt (determineret) til at ske netop som de sker. Man kan s? enten h?vde sandheden af dette og ergo v?re determinist, eller ben?gte udsagnet og v?re indeterminist. Det er her vigtigt, at h?vder man, at blot ?t enkelt tilf?lde ikke er determineret, implicere dette indeterminismen. Her skal ordet “alt” alts? tolkes i absolut forstand. Man kan herefter alts? ikke t?nke sig at der i en given situation “tilf?ldigt” (hvis man h?vder determinismen !) tr?ffes et valg. Netop det “valgte” udfald vil kunne f?res tilbage til forudg?ende ?rsager.

Igen kan der skelnes mellem forskellige former for determinisme. Den netop omtalte kan kaldes en streng determinisme, eller en almindelig naturdeterminisme. Denne er baseret p? kausalitetsprincippet, hvor man kan forestille sig en kontinuerlig k?de af begivenheder, hvor fremkomsten af hvert led er betinget af det foreg?ende og med n?dvendighed, er ?rsag til det efterf?lgende. Udover denne almindelige naturdeterminisme kan man f.eks. ogs? forestille sig en teologisk determinisme, hvor alting er forudbestemt af Gud. Hvorledes enten den ene eller anden teori i dag begrundes metafysisk eller naturvidenskabeligt, mener jeg ikke at det her er min opgave at redeg?re for. Jeg har blot fors?gt at redeg?re for begrebet determinisme.

Friheds begrebet

Udover at determinismen som vist kan h?vdes at have flere forklarings?rsager (Gud eller den fysiske natur), er der ligeledes forskellige betydninger af frihedsbegrebet. Man kan tale om en st?rk eller svag brug. Disses betydning og deres relation til diskussionen ang?ende determinisme indeterminisme, vil blive s?gt forklaret under belysning af tre forskellige teorier om netop h?vdelsen eller ben?gtelsen af determinismen og dermed den frie vilje. De to f?rste benytter samme frihedsbegreb.

Den f?rste kaldes necessarianisme eller n?dvendighedsl?re. Den h?vder determinismen og dermed udelukker den viljens frihed Den anden kaldes libertarianisme eller frihedsl?re, og den h?vder lige modsat necessarianismen, viljens frihed, og udelukker determinismen. Som sagt anvendes her det samme frihedsbegreb, hvor der med frihed menes frihed fra naturn?dvendigheden, hvilket ogs? kaldes kontrakausal frihed. Som anvendt om den menneskelige vilje, alts? om en del af selv?t jeg?t) kan den kontrakausale frihed ogs? siges at v?re bestemt ved at “selv?t bestemmer sig uden at v?re bestemt af andet end sin egen fri bestemmelse”. Ved denne anvendelse af frihedsbegrebet er der alts? tale om et absolut begreb. Om en person i en valgsituation vil g?re det ene eller andet er ikke fastlagt p? forh?nd. Netop denne sidste formulering mener jeg, anvendt p? Augustins filosofi bidrager ham alvorlige problemer. For Augustin er valget ikke fastlagt p? forh?nd, men det er kendt p? forh?nd. Men mere herom senere. Den tredje teori der er mig bekendt, er en forening af de to ovenst?ende. I reooncilismen er friheden fuldt forenelig med determinismen. Efter det netop gennemg?ede lyder dette jo umiddelbart ret m?rkv?rdigt, da de to begreber jo udelukker hinanden. N?r det alligevel h?vdes at v?re ladesigg?religt grunder dette p? et andet frihedsbegreb. Nu tales der om friheden fra tvang eller handlefrihed, og som denne frihed synes “at v?re realiseret i samme omfang, som ens handlinger bestemmes af ?rsager i ?n selv snarere end af ydre ?rsager”. Dette noget svagere (eller mere fleksible om man vil) frihedsbegreb giver mennesket en fri vilje der dog selvf?lgeligt stadig er underlagt visse fysiske begr?nsninger. Nu kan s? sp?rgsm?let om hvorvidt vi er kausalt determinerede til at ville hvad vi vil, stilles. F.eks. mener jeg at der kan rejses tvivl om hvorvidt sociale og psykologiske aspekter determinere vores handlinger.

Inden at jeg g?r over til at analysere Augustins opfattelse af den frie vilje, b?r jeg m?ske for en god ordens skyld, fors?ge at samle nogle af tr?dene op fra de tidligere afsnit. Det skal kraftigt understreges, at b?de hvad ang?r Augustins biografiske data, de forskellige teorier han har stiftet bekendtskab med, og afsnittene omkring frihedsbegrebet, med fuldt overl?g er groft skitserede. En fyldestg?rende redeg?relse for disse omr?der ville v?re alt for omfattende til denne opgave. Jeg h?ber trods alt at have draget det v?sentligste frem, der sikrer en bedre forst?else af Augustins filosofi.

Hvad jeg indtil nu har at g? videre med til brug for den egentlige redeg?relse af Augustins opfattelse af den frie er som f?lger. Tre teorier der hver is?r besk?ftiger sig med den frie vilje vs. determinismen. Teorierne der har skolet Augustin inden han bliver erkl?ret kristen. Det er manik?ismen og nyplatonismen, hvor det is?r er den sidste der danner grundlaget for den tro som Augustin udf?rdigere, da han forener den med kristendommen.

Jeg har ved oversigten taget nogle f? dele af deres teorier frem. F.eks. det ondes problem for manik?ismen, og ligeledes b?de manik?ismens og nyplatonismens metafysiske teorier, med menneskets afh?ngighed af det “ene”, “det godes ide”, deres syn p? v?rdifilosofi etc.

P? baggrund heraf kan der s? stilles en r?kke sp?rgsm?l om hvordan Augustin tager stilling til de samme problemer. Hvad er det onde, hvad er det gode, hvoraf kommer disse? etc. At han generelt overtager de platoniske teorier er ikke svar nok.

Augustins gudsbegreb

“credo ut intelligam” -”Jeg tror for at jeg kan forst?”. Dette er en af de helt centrale p?stande for Augustins filosofi. Der ligger ganske meget information i dette udsagn. Forst?elsen og erkendelsen er betinget af troen. Filosofien, der kan betragtes som et forst?elsens redskab, er sekund?rt til troen.

Jeg har tidligere n?vnt at nyplatonismen betingede erkendelsen af det v?rende af ?t h?jeste princip, det “ene”, ogs? ganske kort, at dette “ene” kaldte Augustin for Gud. Augustins gudsbegreb er hvad Laplace (1749-1827)1 “Theorie analytique des probabilit?s” formulerer som v?rende et alvidende v?sens karakteristika (Laplaces’ verdens?nd). “En intelligens, der kendte alle kr?fter, som p? et givet tidspunkt virker i naturen, og den ?jeblikkelige beliggenhed af alle ting, hvoraf universet best?r, ville, forudsat at hans intellekt var tilstr?kkelig st?rkt til at analysere alle disse data, v?re i stand til at sammenfatte bev?gelsen af de st?rste legemer og de mindste atomer i verden i een eneste formel. For ham ville intet v?re usikkert, b?de fortid og fremtid ville v?re n?rv?rende for hans ?jne…”. At Laplaces i denne sammenh?ng leder efter beviser p? et s?dant v?sens eksistens, til verifikation af naturdeterminismen er her underordnet. Pointen er, at denne samme beskrivelse kan anvendes om Augustins Gud. Godt nok har Augustin ikke t?nkt p? at Gud kunne have kendt alle kr?fter, da begrebet f?rst indf?res med Newton. Han har derimod ment at Gud kender alles viljer, og samtidig kan overskue b?de fortid og fremtid, hvilket godt nok ikke direkte implicere den omgivne natur. Idet alting dog er underlagt Gud og emanationen fra Gud, mener jeg dog at Augustin bev?ger sig meget t?t p? en teologisk determinisme.

Har man f?rst accepteret Guds eksistens, er han som altings “garant” vel ogs? sandsynlig nok. Enhver troende kan i og for sig godt h?vde Guds eksistens, og sige at Gud ikke beh?ver beviser, men hvis dette blot st?digt h?vdes uden at fors?ge at argumentere herfor, falder enhver diskussion hurtigt til jorden. Dette kan Augustin n?ppe beskyldes for. Alt, uden undtagelse, er afh?ngigt af Gud. Gud har skabt verden, Gud ved i hvilken verden som helhed g?r, Gud har indvirkning p? hvert enkelt menneske etc. Han skabte ud af intet og af sin egen absolutte frie vilje.

Gud er absolut fuldkommen af samme ?rsager som den “ene” der forklaredes under nyplatonismen. Der kan intet konkret siges om Guds egenskaber, og dog at han m? besidde alle t?nkelige. Fra Gud str?mmer en potentialitet til altings v?ren (Haystrup 1989: 210). Eller sagt p? en anden m?de. Fra Gud str?mmer et lys der oplyser menneskets sj?l. Denne illuminationsl?re (jf. Platons hulelignelse) implicere alle aspekter af kosmos, bl.a. eksistens, erkendelse og den moralske orden med de menneskelige v?rdier. M.h.t. disse skelner Augustin skarpt mellem ?n enkelt intrinsisk v?rdi, det eneste gode “i sig selv” (Gud), og s? en r?kke ekstrinsiske v?rdier der fungerer som midler til at opn? m?let (Horn 1995: 140). Igen ses det her hvordan dele af Augustins filosofi hele tiden vender tilbage til “r?dderne” (Platons skuen af det godes ide”). Man kan udfra Gud som eneste v?rdi “i sig selv”, det eneste ubetinget gode, altings “garant” etc. og ved hj?lp af b?de platonismens og nyplatonismens hierarki af det v?rende, udlede det ondes karakter. Hvad er det onde, og hvor kommer det fra?

?verst er Gud med ubetinget godhed i v?ren. Herfra mistes godhed i v?ren hierarkisk ned mod den materielle natur. Mennesket er placeret over den omgivne natur, da vi har vores rationelle sj?l, hvilket g?r at vi mere end blot holder os i live rent fysisk. Vi reflekterer og g?r ydermere brug af vores fornuft. Men alt skabt er qua skabt ufuldkomment, derfor ogs? mennesket. Hvorfor har Gud ikke blot valgt at skabe mennesket fuldkomment, og dermed sikre at vi altid var rettet mod Gud? For det f?rste kunne et argument f.eks. lyde: Det er bedre at skabe med muligheden for at noget kan blive godt ved en forandring, end at alting er godt fra starten. Dette beviser Guds almagt. Et andet argument baseret p? Augustins moralfilosofi er f?lgende: det er bedre hvis mennesket skal v?lge det gode, fremfor i blinde at g?re det gode. Til dette form?l g?r vi brug at vores fornuft. Denne er ikke en universel fornuft, men en individuel (Haystrup 1989: 210), hvor Gud kender viljen (som jeg betragter som en del at fornuften!). Mennesket kan alts? ville, modsat den laverest?ende natur. Denne egenskab til at kunne ville er (selvf?lgeligt!) ogs? ?n af Guds n?desgaver og dermed et gode (Haystrup 1989: 225). Igen kan man s? sp?rge: n?r valgmuligheder er givet at Gud, vil vi s? ikke altid det gode?

Men nej. Og vi mennesker er ufuldkomne v?lger vi ikke altid “rigtigt”. Mennesket er alts? i realiteten givet den frie vilje der, p?trods at dens gode herkomst, samtidig giver os muligheden for at synde. I og med at synden “plejes” i tilf?lde at et “forkert” valg er det at synde alts? menneskets egen avl (Haystrup 1989:230). N?r jeg taler om at pleje synden, h?nger dette sammen med at vi mennesker jo egentligt ,if?lge kristen tro, er bundet at arvesynden, og ikke selv kan fravriste os denne, men at vi afh?nger at Guds n?de. Vi plejer derfor synden ved ikke hele tiden at rette os mod Gud.

Augustins frihedsbegreb

Ang?ende vores valg opererer Augustin med to opfattelser at den frie vilje, der tr?ffer valget.

Den f?rste form som Augustin kalder “liberum arbitrium” (Haystrup 1989: 269)er et valg mellem mere materielle pr?ferencer. Dette er ikke en virkelig v?rdifuld fri vilje, men m?ske nok den form for frihed man i det daglige oftest m?der. Den anden frihed, kaldet “libertas” (Haystrup 1989: 270) er friheden til at v?lge det gudsgivne gode, alts? en ubegr?nset frihed. Man kan sige at dette er den mest filosofisk interessante frihed, da dette er frihedens egentlige v?senskerne.

Med disse to opfattelser form?r Augustin at k?de den n?desgivne libertas sammen med friheden ved at v?lge efter materielle pr?ferencer.

Selvom den frie vilje er et gode, givet os af Gud, skal vi stadigt v?lge mellem hvilke v?rdier vi ?nsker mest. F.eks. de jordiske gl?der, som i en Augustinsk kristen henseende er kortsigtede, hvis disse betyder at vores tanker er rettet mod andet end Gud. Hvorvidt enten det ene eller andet g?res, alts? hvorvidt enten liberum arbitrium eller libertas r?der, afh?nger af individets sindelag. Menneskets bedste valg er selvf?lgeligt hvis libertas v?lger det gode, men liberum arbitrium kan i realiteten “overvinde” libertas. Dette er hvis ydre omst?ndigheder har meget stor indvirkning p? den enkeltes sindelag. Hvorvidt det rette sindelag opn?s, fremg?r ikke (Haystrup 1989: 280). Er der f.eks. p?kr?vet den rette uddannelse, evt. Bibell?sning, der g?r at man til enhver tid vil kunne overskue handlingssituationer, og derefter v?lge rigtigt. Og ydermere hvorvidt den enkelte er i stand til rent faktisk at erkende om man er tilstr?kkeligt rettet mod Gud, til at libertas r?der,og man derfor v?lger det gode. Libertas kommer som en n?de fra Gud, men denne gives vel kun, hvis man har gjort sig fortjent. Umiddelbart h?nger teorien, for mig at se, ikke helt sammen. Hvis man sammenligner med Augustins politiske filosofi, vil man kunne se hvorfor. Han forestiller sig to lag i samfundet. Der er den gruppe borgere, hvis k?rlighed er rettet mod Gud og som tilh?rer hvad han kalder “Civitas Dei”. Det andet lag, har deres k?rlighed rettet mod andet end Gud, de tilh?rer “Civitas Terrena”. De f?rste er de frelste, de andre fortabte. Hvem der er det ene eller andet ved dog kun Gud. Her ved den enkelte ikke hvad der er tilt?nkt ham/ hende (eller rettere der kan jo ikke v?re tilt?nkt noget p? forh?nd, da Augustin ben?gter determinismen. Gud ved dog p? forh?nd, p.g.a. tidsoverskuelsen.). Der er her ikke s? meget at erkende. Den enkelte kan kun h?be det bedste! I den ovenst?ende handlingssituation virker det som om at sj?len vil kunne komme i konflikt med sig selv. Hvis man normalt er rettet mod Gud, men i en given situation er st?rkt p?virket af ydre omst?ndigheder, vil sj?len da blot prioritere hvilken frihed den vil anvende? Hvis man nu t?nker dette sammen med de to samfundslag, kunne det m?ske t?nkes at de der tilh?rer Civitas Dei er dem hvor libertas vil r?de, og for Civitas Terrena liberum arbitrium. Men s? ville der jo ikke v?re brug for at tale om at den ene form for frihed fremfor den anden ville r?de i den enkelte. S? burde der jo bare v?re to To slags frihed”, tilh?rende hver gruppe af samfundslag.

Augustins opfattelse af den frie vilje

Kontrakausal- eller handlefrihed?

Under afsnittene omhandlende den frie vilje vs. determinismen, freml?gger jeg ligeledes to frihedsbegreber. Den kontrakausale frihed og handlefriheden. Hvorledes forholder Augustin sig nu til disse to?

For at kunne besvare dette sp?rgsm?l, som jeg finder er n?glen til forst?elsen af Augustins opfattelse af den frie vilje, er det f?rst n?dvendigt at fors?ge at redeg?re for hvordan han k?der indeterminismen sammen med Guds forudviden. Alts? at Gud kan overskue b?de fortid og fremtid, og ydermere kender vores vilje der tr?ffer et valg i en handlingssituation. Man kan jo sagtens forestille sig, at Gud ved hvad der vil ske i fremtiden, uden at han har bestemt dette. Heri er der egentligt ikke noget problem, men idet at alting “str?mmer ud” fra Gud og idet at libertas er en n?desgave er der s? ikke et sn?rt af determinisme? Som jeg ligeledes stillede sp?rgsm?let under beskrivelsen af liberum arbitrium og libertas, m? Gud da p? en eller m?de bestemme hvem der skal styres af libertas, og til hvilke tidspunkter. Hvis nogle besidder libertas konstant vil de altid v?lge det gudsgivne gode, vel at m?rke hvis de ikke p?virkes af st?rke ydre omst?ndigheder. Hvorvidt dette kan undg?s, grunder p? hvad der skal til for at sindelaget holder stand mod de ydre p?virkninger. P? en eller anden m?de m? dette v?re dog alligevel v?re fuldst?ndigt tilf?ldigt. Hvis enkelte overhovedet ikke kunne komme i konflikt mellem det gudsgivne gode og de materielle goder, var vedkommene vel determineret til altid at ville det f?rste, og hermed at libertas altid ville r?de. Denne mulighed m? derfor afskrives. Libertas m? r?de tilf?ldigt, i den forstand at den styrer i nogle situationer for nogle mennesker, men ikke n?dvendigvis for de samme mennesker i andre lignende situationer.

Liberum arbitrium som stammer fra materielle pr?ferencer er dog ikke direkte for?rsaget af Gud, men af menneskets vrangvendte sindelag (Haystrup 1989: 247). Er dette s? ikke begrundelsen for at determinismen kan undg?s? Da det ikke er helt klart for mig, hvordan sindelaget p?virkes til at prioritere ved en konflikt mellem de to former for frie vilje, m? det umiddelbart v?re med liberum arbitrium at indeterminismen kan bibeholdes Nuvel, dette kan vel ogs? med lidt “god vilje” accepteres, s?l?nge der er tale om disse to forskellige former af v?sensforskellig herkomst. I Trond Berg Eriksens freml?ggelse af Augustins opfattelse af den frie vilje ligger der dog yderligere problemer gemt. Her frems?ttes teorier om frihedens gradueringer (hvilket der jo ogs? er med de to f?romtalte former med henholdsvis den ?gte frihed og pseudofrihed), men nu indf?res der ogs? en form for tvang for at den ?gte frihed kan opn?s. Berg Eriksen skriver: “Den frieste er den som f?lger de ti bud uten ? kunne handle annerledes” og “at menneskets vilje er friest n?r den faller sammen med Guds vilje” (Berg Eriksen 1985: 216). Med det andet udsagn er der ikke bare frihed eller ej, men ogs? at Gud har en vilje der leder mennesket. F?lges denne retning opn?r mennesket den “st?rste” frihed. At opn? den st?rste frihed kan dog stadig forklares som den der har k?rligheden rettet mod Gud, men sammen med det f?rste udsagn er der ligeledes sat klausulen, at man ikke kunne handle anderledes. Ikke at kunne handle anderledes udelukker da enhver form for for frit valg. Dette er selvom det er de ti bud der ikke kan g?res andet end at f?lge. D.v.s. at f?lges de ti bud til punkt og prikke uden at kunne handle anderledes, opn?s den ubegr?nsede frihed. Her kontradikterer dette udsagn Augustins valg mellem liberum arbitrium og libertas, hvor der vel n?rmest er tale om en pr?velse p? hvorvidt man v?lger p? grund af den ene eller anden form for frihed. For Berg Eriksen er det s?ledes at f?lges de ti bud, uden at kunne handle anderledes, hvilket ville kunne v?re hvis libertas r?dede ville liberum arbitrium end ikke blive bragt p? banen. Man ville undg? konflikten, men for mig at se ikke determinismen. Hvorvidt s? Berg Eriksen udl?gger Augustin fejlagtigt, om Augustin har huller i sine teorier, eller om hvorvidt de ovenst?ende problemer skyldes mit intellekts begr?nsninger, er jeg ikke i stand til selv at svare p?, p? baggrund af de l?ste l?reb?ger. Jeg kan dog ikke g?re andet end at tage udgangspunkt i at Augustin slet og ret ben?gter determinismen og h?vder den frie vilje.

Jeg vil nu pr?ve at se p? de tre (under afsnittet “frihedsbegrebet”) omtalte teorier for determinismen og den frie vilje, anvendt p? Augustins opfattelse.

Den f?rste teori, necessarianismen kan med det samme afskrives, da den jo h?vder en streng determinisme og f?lgelig ingen fri vilje.

Den anden, libertarianismen er straks lidt mere interessant. Viljens frihed h?vdes, hvilket medf?rer indeterminismen. Dette er jo i og for sig hvad Augustin g?r! Igen l?ber man dog ind i problemet med at kombinere Guds vilje, hans overskuen af fortid og fremtid, friheden til at v?lge det gode ved hj?lp af libertas med den kontrakausale frihed som libertarianismen er baseret p?. Den kontrakausale frihed fordrer jo, at man til enhver tid kunne have handlet anderledes, hvilket jeg ikke mener er muligt if?lge Berg Eriksen kunne s? ikke den tredie teori, reconcilismen anvendes om Augustins teori? Men igen nej! Den h?vder jo at determinismen er fuldt forenelig med den frie vilje, da der med frihed menes handlefrihed, eller friheden fra tvang. Igen m? jeg her vende tilbage til Berg Eriksens beskrivelse ang?ende Guds vilje.

P? trods af ovenst?ende form?r Augustin jo alligevel at h?ve sig op over den diskussion, man normalt ville drage hans teorier ind i. Han h?vder viljens frihed og ben?gter determinismen.

Konklusion

N?r jeg har fors?gt at anvende de tre teorier om Augustin, er det udfra den tanke at de danner et godt sammenligningsgrundlag. Jeg kunne ogs? have valgt at redeg?re for hans teorier udelukkende p? baggrund af hans egne formuleringer.

P? trods af at libertarianismen ogs? har sine problemer med at kunne anvendes om Augustins teorier, er denne dog for mig at se, den mest n?rliggende isme, hvis en s?dan skulle tilskrives Augustin. Som jeg flere gange har p?peget, l?ber jeg konstant ind i problemer med at kombinere Guds vilje og forudviden om menneskets valg, med Augustins opfattelse af den frie vilje. For mig at se underbygges min tvivl yderligere af hvad Haystrup skriver. “Det er viljens retning, Gud forudbestemmer, viljens anvendelse foreskriver han ikke, men han forudser den” (Haystrup 1989: 203).

Jeg har tidligere n?vnt at Augustin bev?ger sig t?t opad deterministiske tanker. Udover at det her ville v?re en teologisk determinisme, er det altid sv?rt at analysere og verificere teorier der er baseret p? et gudsbegreb. Hvordan verificerer man Guds eksistens? Der er gennem historien givet forskellige bud, men alle grunder altid p? hvorvidt nogle grundliggende postulater accepteres.

Guds vilje og forudviden om menneskets valg, med Augustins opfattelse af den frie vilje. For mig at se underbygges min tvivl yderl

spasser

ОТКРЫТЬ САМ ДОКУМЕНТ В НОВОМ ОКНЕ

Комментариев на модерации: 1.

ДОБАВИТЬ КОММЕНТАРИЙ [можно без регистрации]

Ваше имя:

Комментарий