Agustin Essay, Research Paper
Indholdsfortegnelse
Augustin1
Frihed VS. determinisme?????????????????????????????..3
Friheds begrebet4
Augustins gudsbegreb??????????????????????????????..5
Augustins frihedsbegreb7
Augustins opfattelse af den frie vilje8
Konklusion??????????????????????????????????…9
Litteraturliste10
Augustin
Aurelius Augustinus (354-430) f?dtes i det nordlige Afrika, n?rmere betegnet i Thageste i Numidien. (Det nuv?rende Algeriet.) Augustin blev f?dt i en yderst omskiftelig historisk periode. Kristendommen var opst?et f? ?rhundreder tidligere. Den ‘gamle verden” var truet af opl?sning, hvilket medf?rte usikkerhed og uroligheder i samfundene. Man m?tte finde nye holdepunkter og dette f?rte til evige stride mellem den antikke verden og den nye kristendom. Den kristne tro bredte sig fra ?st mod vest omkring Middelhavet, og hermed bredte ikke bare den kristne tro sig, men ogs? den kristne enhedskultur. Den sammenblanding af den antikke filosofi og den kristne tro der opst?r ved m?det herimellem bliver afg?rende for Augustins liv, tanker og senere forfatterskab.
Augustin f?dtes af en kristen moder og en hedensk fader. En mindrebemidlet familie, der trods trange k?r, form?ede at give Augustin den bedst mulige uddannelse i det dav?rende Afrika. Augustin studerede hovedsageligt grammatik, retorik og desuden den klassiske litteratur, bl.a. Vergil og Cicero. Han bliver senere selv l?rer i retorik i Karthago, og i en alder af ca. 30 ?r, og efter at v?re flyttet til det nuv?rende Italien, f?r han samme besk?ftigelse i Milano, nu dog som professor.
Som den kulturelle verden der var i heftig forandring, ligeledes var Augustins f?lelsesliv. Med en kristen opdragelse, og i et land hvor kristendommen f?rst i 391 e.Kr. bliver statsreligion, m? en ung mand med filosofisk interesse have gjort sig mange bekymringer ang. menneskers stilling i verden. Han n?gtede trods sin opdragelse at blive d?bt, da han fandt Biblen irrationel. Det var bl.a. sv?rt at indse at det onde var til en verden skabt af en algod gud. Et problem som Augustin senere i sine filosofisk/teologiske v?rker besk?ftiger sig intenst med.
I sin s?gen efter “sandheden” bliver Augustin i en ?rr?kke tilh?nger af manik?ismen. (efter perseren Mani, ca. 216-276) (Horn 1995: 120) En dualistisk l?re om bl.a. det gode og det onde som to grundprincipper i tilv?relsen, hvilket umiddelbart bedre kunne forklare det ondes tilstedev?relse. Som det gode og det onde, er ligeledes menneskets sj?l to-delt. Den best?r af en kropssj?l og en Legemessj?l. B?de hvad ang?r det gode det onde, og hvad ang?r de to sj?le best?r der en konstant kamp mellem de to mods?tninger. Kropssj?len som symboliserer det onde, skal ved den rette asketiske livsf?relse overvindes af legemessj?len.(Horn 1995: 122) Det er her vigtigt at bem?rke at verden som helhed eller tilv?relsen generelt er i det ondes magt. Det er alts? menneskets opgave at vende sig imod lyset og det gode, for at fors?ge at k?mpe sig over i den “anden lejr”. Der kan her drages en r?kke paralleller til Augustins senere foretrukne filosofiske teori, nemlig platonismen og nyplatonismensom den var fremlagt af Plotin (204-270). Dette agter jeg dog f?rst at g?re efter at hovedlinierne for disse teorier ligeledes er blevet trukket op. Her skal der blot til sidst, i denne meget korte skitsering af manik?ismen, n?vnes en af grundene til at Augustin forlader denne l?re og senere bliver en skarp kritiker heraf. If?lge l?ren om mods?tningernes stridigheder er det alts? muligt for mennesket at vende sig mod det gode. Hvis dette ikke g?res, eller hvis det onde ikke besejrers, er mennesket n?dvendigvis styret af det onde. Dette betyder at man vil udf?re slette handlinger, da man intet andet kan, og hermed kan det enkelte menneske ikke stilles til ansvar for sine handlinger. (Haystrup 1989: 260)
Et menneske styret af det onde kan vel n?ppe forventes at leve et dydigt liv ? At mennesket ikke engang skulle kunne handle frit, dvs. have en fri vilje (problemerne ang?ende begrebet handlefrihed og frihedsbegrebet generelt diskuteres senere i opgaven) synes ikke at have tilfredsstillende for Augustin.
I sin videre s?gen og i tiden omkring professoratet i Milano m?der Augustin biskop Ambrosius, der bevirker at han igen vender tilbage til Biblens “sandheder”. Han begynder ligeledes at l?se Platons skrifter, dog som de var fremlagt af Plotin, dvs. en blanding af Platon og en r?kke mystiske aspekter. Biblens endelige “gennembrud” sker hos Augustin en dag med et mirakel. Augustin h?rer en barnestemme der opfordrer ham til at l?se sin Bibel. Hermed ?bnes vejen for hans kristne liv. Et kristent liv og kristne tanker blandet med nyplatonismen. Hvad denne omhandlede som udformet af Plotin, mener jeg ligesom for manik?ismens vedkommene, her er af stor betydning at fors?ge at ridse hovedlinierne op for.
Jeg vil i denne korte gennemgang, hovedsageligt holde mig til de dele af nyplatonismen som jeg finder mest centrale, og som v?rende de mest betydningsfulde aspekter for at forst? og senere freml?gge Augustins opfattelse af den frie vilje.
F?rst og fremmest er Plotins metafysiske univers dualistisk. Der skelnes mellem p? den ene side, en sansernes foranderlige f?nomenverden og s? en fornuftens uforanderlige ideverden. Disse er ikke som for manik?ismen i strid med hinanden, men derimod best?r der et afh?ngighedsforhold imellem dem. Som formuleret af Platon er f?nomenerne betinget af ideerne, eller n?rmere, ideerne er apriori foruds?tninger for f?nomenerne.(Haystrup 1989: 250) F?nomenerne er skygger af ideer kastet i rummet Hermed fremg?r det ogs? at det v?rendes egentlige v?senskerne, dvs. det eneste virkeligt eksisterende, tilh?rer den uforanderlige og immaterielle ideverden. Indenfor denne er der et hierarki af ideer med det “ene” som det ?verste princip og som garanten for alt andets eksistens. Fra dette “ene” sker der en udstr?mning af dets overflod af v?ren. En forklaring p? denne overflod er, at det “ene” som ?verste princip er det mest fuldkomne af alt t?nkeligt, og dermed ogs? m? v?re ubegr?nset p? alle t?nkelige omr?der. Hvis en given egenskab ikke var ubegr?nset var der noget der satte gr?nsen, og dermed var udenfor det “ene”. Det svarer til at forestille sig en slags “kraft” eller et idealbillede, hvorimod alt og alle str?ber. Denne udstr?mning bevirker s?, ved samspil med de laverest?ende ideerfremkomsten af alle endelige, ufuldkomne entiteter. Disse er som ved Platons hierarkiske opdeling af ideer og f?nomener ligeledes virkende ?rsager eller er et fundament for de laverest?ende entiteter. Hos Plotin sker der en emanation (udstr?mning) til Nous (fornuften), som igen indvirker p? den menneskelige sj?l der indvirker p? den materielle natur. Indvirkningen kan aldrig foreg? den modsatte. Dog i overf?rt betydning, at der str?bes mod erkendelse af det “ene”. Hermed er tydeligt formuleret det afh?ngighedsforhold hvori alting st?r til det “ene”, Platons “Det godes ide”, eller til det som hos Augustin kaldes Gud. Udover denne skitsering af det v?rendes to-deling spiller Nyplatonismens syn p? v?rdifilosofien en vigtig rolle for forst?elsen af den senere konkrete gennemgang af Augustins opfattelse af den frie vilje.
For Plotin er det menneskets opgave at vende sig mod erkendelsen af det “ene”, som det for Platon var vores opgave at fors?ge at skue “Det godes ide”, hvilket ville f?re til eudaimonia (lykken). For Plotin foreg?r dette ved selverkendelse. Igennem denne selverkendelse kan den frie vilje erkendes.
Hvad ang?r den materielle verden er den egentligt ?rsagsbestemt og strengt determineret. Sj?len derimod er ikke bundet af den materielle verden, den er h?vet op over denne, og f?lger den sit egentlige v?sen er den fri (Haystrup 1989: 265). Der tales ogs? om at “mennesket er frit hvis det vil det n?dvendige” (Haystrup 1989: 266) Men hvad er s? det n?dvendige ? Er det n?r sj?len erkender det “ene”s love? Det virker som om at Plotin ikke rigtigt kan bestemme sig for viljens frihed eller ej Med nyplatonismen tales der et helt andet sprog end om manik?ismen. Der regnes ikke med nogen strid mellem ligestillede grundelementer. Derimod skelnes der mellem den omgivene natur og den menneskelige sj?l som noget oph?jet, hvilket jo allerede er besn?rende lig en kristen opfattelse.
Udover disse “byggestene” er der endnu et omr?de som jeg finder er af st?rste betydning at g? omkring, for forst?elsen af Augustins begreb om den frie vilje. De forskellige opfattelser af frihedsbegrebet som jeg gennem forel?sningerne omkring dette emne er st?dt p?.
Frihed VS. determinisme
For at kunne tale om et begreb som viljens frihed, m? man se p? hvad den modsatte situation ville implicere. Alts? en “ufri” vilje. Dette f?rer til den klassiske diskussion omkring viljens frihed vs. determinismen.
Forklaringen af begrebet determinisme kan gives p? flere forskellige m?der. Kortest med udsagnet: “alt har en ?rsag”. Hvad dette betyder er at alle begivenheder, det v?re sig i fortiden, nutiden og i fremtiden er forudbestemt (determineret) til at ske netop som de sker. Man kan s? enten h?vde sandheden af dette og ergo v?re determinist, eller ben?gte udsagnet og v?re indeterminist. Det er her vigtigt, at h?vder man, at blot ?t enkelt tilf?lde ikke er determineret, implicere dette indeterminismen. Her skal ordet “alt” alts? tolkes i absolut forstand. Man kan herefter alts? ikke t?nke sig at der i en given situation “tilf?ldigt” (hvis man h?vder determinismen !) tr?ffes et valg. Netop det “valgte” udfald vil kunne f?res tilbage til forudg?ende ?rsager.
Igen kan der skelnes mellem forskellige former for determinisme. Den netop omtalte kan kaldes en streng determinisme, eller en almindelig naturdeterminisme. Denne er baseret p? kausalitetsprincippet, hvor man kan forestille sig en kontinuerlig k?de af begivenheder, hvor fremkomsten af hvert led er betinget af det foreg?ende og med n?dvendighed, er ?rsag til det efterf?lgende. Udover denne almindelige naturdeterminisme kan man f.eks. ogs? forestille sig en teologisk determinisme, hvor alting er forudbestemt af Gud. Hvorledes enten den ene eller anden teori i dag begrundes metafysisk eller naturvidenskabeligt, mener jeg ikke at det her er min opgave at redeg?re for. Jeg har blot fors?gt at redeg?re for begrebet determinisme.
Friheds begrebet
Udover at determinismen som vist kan h?vdes at have flere forklarings?rsager (Gud eller den fysiske natur), er der ligeledes forskellige betydninger af frihedsbegrebet. Man kan tale om en st?rk eller svag brug. Disses betydning og deres relation til diskussionen ang?ende determinisme indeterminisme, vil blive s?gt forklaret under belysning af tre forskellige teorier om netop h?vdelsen eller ben?gtelsen af determinismen og dermed den frie vilje. De to f?rste benytter samme frihedsbegreb.
Den f?rste kaldes necessarianisme eller n?dvendighedsl?re. Den h?vder determinismen og dermed udelukker den viljens frihed Den anden kaldes libertarianisme eller frihedsl?re, og den h?vder lige modsat necessarianismen, viljens frihed, og udelukker determinismen. Som sagt anvendes her det samme frihedsbegreb, hvor der med frihed menes frihed fra naturn?dvendigheden, hvilket ogs? kaldes kontrakausal frihed. Som anvendt om den menneskelige vilje, alts? om en del af selv?t jeg?t) kan den kontrakausale frihed ogs? siges at v?re bestemt ved at “selv?t bestemmer sig uden at v?re bestemt af andet end sin egen fri bestemmelse”. Ved denne anvendelse af frihedsbegrebet er der alts? tale om et absolut begreb. Om en person i en valgsituation vil g?re det ene eller andet er ikke fastlagt p? forh?nd. Netop denne sidste formulering mener jeg, anvendt p? Augustins filosofi bidrager ham alvorlige problemer. For Augustin er valget ikke fastlagt p? forh?nd, men det er kendt p? forh?nd. Men mere herom senere. Den tredje teori der er mig bekendt, er en forening af de to ovenst?ende. I reooncilismen er friheden fuldt forenelig med determinismen. Efter det netop gennemg?ede lyder dette jo umiddelbart ret m?rkv?rdigt, da de to begreber jo udelukker hinanden. N?r det alligevel h?vdes at v?re ladesigg?religt grunder dette p? et andet frihedsbegreb. Nu tales der om friheden fra tvang eller handlefrihed, og som denne frihed synes “at v?re realiseret i samme omfang, som ens handlinger bestemmes af ?rsager i ?n selv snarere end af ydre ?rsager”. Dette noget svagere (eller mere fleksible om man vil) frihedsbegreb giver mennesket en fri vilje der dog selvf?lgeligt stadig er underlagt visse fysiske begr?nsninger. Nu kan s? sp?rgsm?let om hvorvidt vi er kausalt determinerede til at ville hvad vi vil, stilles. F.eks. mener jeg at der kan rejses tvivl om hvorvidt sociale og psykologiske aspekter determinere vores handlinger.
Inden at jeg g?r over til at analysere Augustins opfattelse af den frie vilje, b?r jeg m?ske for en god ordens skyld, fors?ge at samle nogle af tr?dene op fra de tidligere afsnit. Det skal kraftigt understreges, at b?de hvad ang?r Augustins biografiske data, de forskellige teorier han har stiftet bekendtskab med, og afsnittene omkring frihedsbegrebet, med fuldt overl?g er groft skitserede. En fyldestg?rende redeg?relse for disse omr?der ville v?re alt for omfattende til denne opgave. Jeg h?ber trods alt at have draget det v?sentligste frem, der sikrer en bedre forst?else af Augustins filosofi.
Hvad jeg indtil nu har at g? videre med til brug for den egentlige redeg?relse af Augustins opfattelse af den frie er som f?lger. Tre teorier der hver is?r besk?ftiger sig med den frie vilje vs. determinismen. Teorierne der har skolet Augustin inden han bliver erkl?ret kristen. Det er manik?ismen og nyplatonismen, hvor det is?r er den sidste der danner grundlaget for den tro som Augustin udf?rdigere, da han forener den med kristendommen.
Jeg har ved oversigten taget nogle f? dele af deres teorier frem. F.eks. det ondes problem for manik?ismen, og ligeledes b?de manik?ismens og nyplatonismens metafysiske teorier, med menneskets afh?ngighed af det “ene”, “det godes ide”, deres syn p? v?rdifilosofi etc.
P? baggrund heraf kan der s? stilles en r?kke sp?rgsm?l om hvordan Augustin tager stilling til de samme problemer. Hvad er det onde, hvad er det gode, hvoraf kommer disse? etc. At han generelt overtager de platoniske teorier er ikke svar nok.
Augustins gudsbegreb
“credo ut intelligam” -”Jeg tror for at jeg kan forst?”. Dette er en af de helt centrale p?stande for Augustins filosofi. Der ligger ganske meget information i dette udsagn. Forst?elsen og erkendelsen er betinget af troen. Filosofien, der kan betragtes som et forst?elsens redskab, er sekund?rt til troen.
Jeg har tidligere n?vnt at nyplatonismen betingede erkendelsen af det v?rende af ?t h?jeste princip, det “ene”, ogs? ganske kort, at dette “ene” kaldte Augustin for Gud. Augustins gudsbegreb er hvad Laplace (1749-1827)1 “Theorie analytique des probabilit?s” formulerer som v?rende et alvidende v?sens karakteristika (Laplaces’ verdens?nd). “En intelligens, der kendte alle kr?fter, som p? et givet tidspunkt virker i naturen, og den ?jeblikkelige beliggenhed af alle ting, hvoraf universet best?r, ville, forudsat at hans intellekt var tilstr?kkelig st?rkt til at analysere alle disse data, v?re i stand til at sammenfatte bev?gelsen af de st?rste legemer og de mindste atomer i verden i een eneste formel. For ham ville intet v?re usikkert, b?de fortid og fremtid ville v?re n?rv?rende for hans ?jne…”. At Laplaces i denne sammenh?ng leder efter beviser p? et s?dant v?sens eksistens, til verifikation af naturdeterminismen er her underordnet. Pointen er, at denne samme beskrivelse kan anvendes om Augustins Gud. Godt nok har Augustin ikke t?nkt p? at Gud kunne have kendt alle kr?fter, da begrebet f?rst indf?res med Newton. Han har derimod ment at Gud kender alles viljer, og samtidig kan overskue b?de fortid og fremtid, hvilket godt nok ikke direkte implicere den omgivne natur. Idet alting dog er underlagt Gud og emanationen fra Gud, mener jeg dog at Augustin bev?ger sig meget t?t p? en teologisk determinisme.
Har man f?rst accepteret Guds eksistens, er han som altings “garant” vel ogs? sandsynlig nok. Enhver troende kan i og for sig godt h?vde Guds eksistens, og sige at Gud ikke beh?ver beviser, men hvis dette blot st?digt h?vdes uden at fors?ge at argumentere herfor, falder enhver diskussion hurtigt til jorden. Dette kan Augustin n?ppe beskyldes for. Alt, uden undtagelse, er afh?ngigt af Gud. Gud har skabt verden, Gud ved i hvilken verden som helhed g?r, Gud har indvirkning p? hvert enkelt menneske etc. Han skabte ud af intet og af sin egen absolutte frie vilje.
Gud er absolut fuldkommen af samme ?rsager som den “ene” der forklaredes under nyplatonismen. Der kan intet konkret siges om Guds egenskaber, og dog at han m? besidde alle t?nkelige. Fra Gud str?mmer en potentialitet til altings v?ren (Haystrup 1989: 210). Eller sagt p? en anden m?de. Fra Gud str?mmer et lys der oplyser menneskets sj?l. Denne illuminationsl?re (jf. Platons hulelignelse) implicere alle aspekter af kosmos, bl.a. eksistens, erkendelse og den moralske orden med de menneskelige v?rdier. M.h.t. disse skelner Augustin skarpt mellem ?n enkelt intrinsisk v?rdi, det eneste gode “i sig selv” (Gud), og s? en r?kke ekstrinsiske v?rdier der fungerer som midler til at opn? m?let (Horn 1995: 140). Igen ses det her hvordan dele af Augustins filosofi hele tiden vender tilbage til “r?dderne” (Platons skuen af det godes ide”). Man kan udfra Gud som eneste v?rdi “i sig selv”, det eneste ubetinget gode, altings “garant” etc. og ved hj?lp af b?de platonismens og nyplatonismens hierarki af det v?rende, udlede det ondes karakter. Hvad er det onde, og hvor kommer det fra?