регистрация / вход

Martha Christensen Essay Research Paper Martha Christensen

Martha Christensen Essay, Research Paper Martha Christensen Om forfatteren og forfatterskabet I min dansk opgave, har jeg valgt at skrive om Martha Christensen da

Martha Christensen Essay, Research Paper

Martha Christensen

Om forfatteren og forfatterskabet

I min dansk opgave, har jeg valgt at skrive om Martha Christensen da

hendes m?de at se tingende p? fascinerer mig. Jeg har l?st n?sten alle

af hendes b?ger, s? jeg har derved dannet mig et klart indtryk af

hende, som person, men sandelig ogs? som forfatter.

“Jeg er noget af det mindst offentlige, man kan t?nke sig”(1), siger

Martha Christensen (f?dt 1926) om sig selv i et interview. I en anden

avissamtale ytrer hun: “Jeg er tit s? usikker, en sag har jo flere

sider.”(2) Journalisten tilf?jer om den interviewede, at “hun siger

alting meget stille – og med meget lange pauser.”(3)

Martha Christensen er virkelig et beskedent, selvudslettende

menneske, der ikke har det godt med at komme frem i rampelyset. Hun er

af en stille eksistens, som de fleste af de mennesker hun skildrer i

sine b?ger. Hun f?ler, at hun h?rer til i den almindelige hverdag,

hvor ogs? hendes roman- og novellepersoner befinder sig.

“Der er nok af andre forfattere til at skrive om de unge, de smukke

og de rige”,(4) mener Martha Christensen. Samtidig er det

hendes

overbevisning, at jo h?jere man kommer op i samfundslagene, jo mere

skjules eller bortforklares de f?lelser og problemer mennersker har.

De personer, som virkelig er tr?ngt, ogs? socialt, viser tydeligst,

hvad de t?nker og f?ler. Bl.a. derfor skildrer Martha Christensen s?

ofte anonyme sm? hverdagsmennesker, der er kommet i klemme, l?st fast

eller tr?ngt op i en krog. Deres handlem?de kan have bragt dem i den

pinagtige situation. Men det kan sandelig ogs? v?re omgivelserne, der

overser, isolerer, fejlbehandler eller ligefrem mishandler disse

mennesker.

Omgivelserne er et vidt begreb. Hos Martha Christensen kan det v?re

familien, bekendtskabskredsen, arbejdsf?llerne, boligkvarteret, men

det kan ogs? v?re skolen, socialkontoret, b?rne- eller ungdomshjemmet.

Mange af Martha Christensens b?ger foreg?r p? institutioner og handler

om systemet og den enkelte – ofte under systemets pres.

Hos Martha Christensen er der et t?t samspil mellem den enkeltes og

omgivelsernes adf?rd. Der er tale om et sammensat forhold; en gensidig

p?virkning, der danner et sk?bnem?nster. “Det psykiske drama er for

mig selve den gnist, der g?r romanen til en roman”(5), udtaler hun i

endnu et interview, i en avisartikel.

I hendes forfatterskab er skyld og ansvar ikke s? let at placere. De

bedste hensigter kan have sk?bnesvangerer f?lger. Det er f.ex.

tilf?ldet i romanen Manden som ville ingen ondt, 1989. Den

midelaldrende socialr?dgiver Daniel, romanens hovedperson, er bl?d og

eftergivende. Ogs? overfor sin afstumpede klient, Joakim. Denne

udnytter Daniels godhed groft, terroriserer ham, s? Daniels tilv?relse

g?r i opl?sning. Socialr?dgiveren ender med i desperation at lade sig

dirigere af sin h?vntrang – andre kommer ham i fork?bet p? det

makabre punkt. Daniel handler her stik imod sine egne idealer. Den

handlingsladede, sp?ndende bog rejser faktisk sp?rgsm?let, om

venlighed og forst?else kan v?re udtryk for holdningsl?shed og pladder

humanisme. Har godheden rimelige gr?nser ?

Mennesker g?r tit hinanden ondt uden at ville det. “S? mange har s?

sv?rt ved at omg?s hinanden, bruge hinanden”(6), konstaterer hun i et

interview. Hun viser gang p? gang, at vi har sv?rt ved at overskue de

situationer, vi havner i, med eller uden vor gode vilje. Tilv?relsen

er en kompliceret sag. S?dan t?nker hovedpersonen i hendes debutroman,

V?r god ved Remond, 1962, ved at se tilbage p? sit hidtidige liv:

“Alle disse tr?de man knyttede i fl?ng. Ingen kunne ane, hvorn?r og

med hvilken smerte de ville brydes. Det var livets h?rde vilk?r at

man var afm?gtig over for det, man satte igang.”

Martha Christensen er vokset op p? landet, hendes far var smed i

landsbyen Holsted. Hun t?nkte p? at blive l?rer eller bibliotikar, men

endte med at uddanne sig som fritidsp?dagog. I en menneskealder (1952-

1986) arbejdede hun p? et fritidshjem i Odense, indtil hun som 60 ?rig

tog sin afsked. Hun fremh?ver selv at arbejdet har givet hende stof og

erfarringsgrundlag for b?gerne.

Hun skriver da ogs? tit om b?rn og unge, is?r om dem, der af en

eller anden grund bliver outsidere. Hun kredser i sine b?ger om unges

opv?kst, deres forhold til familien, institutioner, omgivelserne. Om

magtforholdet ml. unge indbyrdes og ml. generationerne. Om forskellige

slags opdragelse og konsekvenser deraf. Oplevelserne i de f?rste

barndoms?r er altafg?rende for den senere voksentilv?relse, mener hun,

og viser det i sine b?ger. Navnlig tydeligg?r hun, hvad mangel p?

k?rlighed og opm?rksomhed fra for?ldrenes side kommer til at medf?re

for deres b?rn – hele livet igennem.

H?vdingeb?rn, 1991, hedder Martha Christensen hidtil seneste bog. En

omfattende sl?gtsroman, der str?kker sig over 40 ?r, op til nutiden.

Bogen belyser den enorme indflydelse, opv?kst og opdragelse har p?

b?rn; en indflydelse p? godt og ondt. “H?vdingen” kaldes for faderen,

der er alene med sine 6 b?rn. Han er en b?de streng og k?rlig

opdrager; s?ger indflydelse, b?de i det lokale landsogn og i hjemmet.

B?rnene er under pres; de m? enten f?lge ham helt, eller v?re imod

ham. Fadderen kr?ver absolute afg?relser og holdninger.

Martha Christensen fort?ller tit om unge med handicaps, h?mninger,

blokeringer. “Det er min p?dagogsygdom at n?re fork?rlighed for de

forkerte”(7), erkl?rer hun. Forkertheden kan v?re et anl?g hos barnet

og den unge. Eller den kan fremkaldes ved omgivelsernes f?lelseskulde.

Ved manglen p? forst?else eller afvisning, forf?lgelse af dem, der er

anderledes og derfor svage, udsatte.

Det var f?rst i 1970erne, der for alvor kom gang i Martha

Christensens forfatterskab. I de sidste ti?r er det blevet til en bog

hvert eller hvertandet ?r. Hun debuterede forholdsvis sent, med

romanen V?r god mod Remond, 1962. Den handler om en ?ndssvag drengs

sv?re vilk?r under opv?ksten. F?rst hos moderen og siden p? en insti-

tution. To gange ber?ves han det menneske, som han helt og fuldt knyt-

ter sig til – uden at de p?g?ldende har villet det. “Man havde gjort

ham fortr?d. Af k?rlighed og god vilje.” S? sv?rt kan livet v?re at

overskue og forst? sig p?. Remonds oplevelse af h?ndelserne s?ger

forfatteren at gengive i ganske korte, enkle s?tninger – udtryk for et

begr?nset synsfelt, og en sl?ret forst?else, hentet frem med stort

besv?r.

Marthe Christensen havde dog f?r den tid fors?gt sig med b?de digte

og romaner, men uden st?rre held. Roman-manuskripterne havde hun f?et

retur fra forlagene. Sit egentlige gennembrud fik hun med romanen

Vores egen Irene, 1976. Titlen fort?ller hvordan familien betragter

den unge fraskilte datter, der er enlig mor. Nemlig k?rligt – som sin

ejendom. Faderen, moderen og den invalide lillebror l?gger beslag p?

hende, omklamrer hende med en kr?vende og kl?bende k?rlighed, der g?r

det umuligt for hende at leve sit eget liv. Hendes, og familiens gen-

sidige hensyntagen fastl?ser.

Efter den tid kom Martha Christensens b?ger i temmelig store oplag;

de blev efterspurgt hos boghandlerne og p? bibliotekerne. Det f?rste

forfatterlegat fik hun i 1977. Siden er hun mange gange blevet

prisbel?nnet. Den helt store succes kom med romanen om et ?gteskab:

Dansen med Regitze, 1987. Den noget vege og tilbageholdende pensionist

Karl Aage t?nker tilbage p? sit 40 ?r lange samliv med den viljest?rke

og livsglade Regitze. Deres f?lles tilv?relse har v?ret stormfuld,

bev?get – og tryg. Det s?kaldte almindelige liv viser sig at have et

ualmindeligt, rigt indhold. Bevidstheden om Regitzes snarlige d?d

frig?r ?gtemandens str?m af erindringer. Livets overv?ldende rigdom

melder sig med d?dsvisheden. Ogs? Regitze vil holde fast ved livet s?

l?nge som muligt uden at lyve for sig selv eller for andre om hvad der

venter hende. Livsgl?den lader sig ikke udrydde. Dansen med Regitze er

ikke bragt til oph?r.

Kaspar Rostrups filmatisering af bogen, 1989, bidrog yderligere til

at skabe opm?rksomhed omkring romanen. B?de ord- og billedberetningen

om Regitze er blevet prisbel?nnet ved flere lejlligheder.

I alt er det for Martha Christensens vedkommende forel?big blevet til

14 romaner og 2 novellesamlinger. Den ulige fordeling p? de to fort?l-

lertyper viser at forfatteren har det bedst med fordybelsen i et

sk?bnem?nster og med bredden i milj?skildringen. Det sammensatte i

menneskers indbyrdes forhold, kan og vil hun sj?ldent belyse i

novellens korte form.

Martha Christensens romaner ligner novellerne derved, at de er

realistiske; de er virkelighedstro og genkendelige skildringer i et

enkelt sprog af nutidige situationer og problemer, der b?de har med

samfundet og sindet at g?re. Personernes problemer t?rner sig op og

bliver til kriser, konflikter, der driver personerne ud i ekstreme

positioner. De involverede tvinges ud i afg?rende opg?r med sig selv,

og med deres omverden. Ofte opgiver personerne dog at g?re noget ved

det som truer og knuger dem. Men det g?r blot deres forhold endnu

ut?leligere.

Martha g?r gerne temmelig svage og eftergivende personer til sine

hovedfigurer.

En fridag til fru Larsen

Indledning :

En fridag til fru Larsen af Martha Christensen er en socialrealistisk

bog. Bogen indeholder mange af de emner, vi har arbejdet med i 1.Y.

Blandt andet : Kommunikation, fremmedg?relse og k?nsroller. Det var

‘en grund til at jeg valgte Martha Christensen, en anden grund var, at

min mor er f?dt og opvokset i Holsted, det gjorde det bare mere sp?nd-

ende. Martha Christensen blev f?dt i 1926. Hun er datter af

smedemester Anders og Johanne Christensen, som min mor har kendt da

hun var lille.

Handlingen foreg?r som et flash-back fra hun bliver ringet op p?

fabrikken, til det sted hvor hun skal hen, der f?rst bliver opklaret

p? de sidste sider.

Evelyn Larsens barndom :

Hjemmet er et middelklasse hjem, hvor faderen er beskrevet som en h?j,

fjern mand, moderen er hjemmeg?ende. Hun har to s?stre, Karen og Vivi.

Ret tideligt g?r det op for Evelyn, at hun er anderledes. Hun bliver

drillet i skolen og i fritiden med, at hun er dum og tyk. Selv moderen

behandler hende anderledes. Hun fort?ller, at Karen ligner hende, og

Vivi ligner faderen, men hvem Evelyn ligner, ved hun ikke. Dog siger

hun et sted i bogen, at Evelyn er lige s? god som de andre.

Evelyn er fuldst?ndig underlagt familiens livsv?rdier og normer. Et

barn, der vokser op i disse omgivelser vil efterh?nden f?le sig s? dum

som de andre siger hun er. Hun f?r ikke dannet sin egen identitet men

lever efter de andres normer. Det skaber en usikkerhed og en l?ngsel

efter at blive holdt af for sin egen skyld, man f?ler heller ikke at

hun f?r tryghed, eller den k?rlighed ‘en s? f?lsom pige som Evelyn er.

Det er noget, der f?lger hende som voksen. Alligevel ved Evelyn selv

inderst inde, at hun ikke er s? dum, som de andre p?st?r hun er.

Evelyns ungdom :

Som ung pige kommer hun p? fabrik, og f?r sit eget v?relse ude i byen.

Da hun en aften, i biografen, m?der en ung soldat, som er s?d og rar

ved hende, tager hun ham med hjem p? sit v?relse. Fordi han er s?

venlig, g?r hun i seng med ham. Hun s? ham aldrig siden. Det viser den

l?ngsel efter k?rlighed, som hun har.

Hun er ikke dum, men meget naiv. Havde hun f?et k?rlighed og st?tte,

fra familien, da hun var barn, havde hun haft mere tro p? sig selv og

mere selvtillid.

Den f?rste gang hun pr?ver at g?re opr?r mod familien, er da hun

finder ud af, at hun er blevet gravid med soldaten. I lang tid

fors?ger hun at fort?lle det, men Karens laboratorium og Vivis semina-

rium, er altid det snakken g?r om. Da hun endelig f?r det sagt, bryder

balladen l?s. De g?r alt, for at hun skal f? en abort. For f?rste gang

st?r Evelyn fast, ligemeget hvor ih?rdigt de fors?ger, at f? hende

overtalt. De bruger gode, rare, og s?de ord. De bruger grimme ord.

Evelyn st?r fast ved sit.

Evelyns voksne tilv?relse :

Manden, som hun kalder ham i sine tanker, er arbejder. De bpr sammen

og han er meget stolt af Evelyns s?n, Jimmy. Alt hvad Jimmy laver,

viser han stolt frem for sine kammerater. Men hendes familie f?r ogs?

ham, til at f?le sig usikker og til sidst h?rer forbindelsen op.

Hendes tanker fort?ller ikke om den store k?rlighed til manden, men om

en kvinde, der har fundet tryghed og st?tte hos en mand. Der er et

tydeligt k?nsrollem?nster i deres forhold. Han skal have sine

frikadeller, avisen, ?llen og lov til at sove middagss?vn om s?ndagen.

Jimmy :

Evlyns barndom bliver i l?ngden skyld i Jimmys opv?kst. Hun er under-

lagt autoriteterne, som kommer ind i hendes liv. Jimmy er en god og

k?rlig dreng, i hans barndom. Skr?planet starter, da han er begyndt i

skole. Da hans l?rer kommer p? bes?g og vil have Jimmy i en s?rklasse,

da det kniber ham at l?se. Ordet retaderet bliver brugt, ellers er han

s?dan en god og medg?rlig dreng, siger l?reren, men de mange

fors?mmelser kan v?re skylden. Manden og Evelyn griber med det samme

den undskyldning : Det er lejligheden, den er fugtig og han har lidt

meget af mellem?rebet?ndelse.

L?rerens bes?g, og Jimmys flytning i en s?rklasse, bliver begyndelsen

til Jimmys endeligt.

Da han bliver drillet p? skolen, bliver han adf?rdsvanskelig. P? et

m?de med skoleinspekt?ren og l?rerne, er Evelyn helt lammet og t?r

ikke sige noget. De vil jo kun hj?lpe os, siger hun. Autoriteterne

skr?mmer hende til at sende Jimmy p? et hjem. Alle er s? rare, mener

hun, hendes tro p? sit eget v?rd, g?r at Jimmy bliver sendt fra det

ene hjem til det andet. N?r han endelig er hjemme, er han mere vanske-

ligere end f?r.

Den eneste gang, hvor fru Larsen m?der menneskelighed, er en af de f?

gange hvor Jimmy er hjemme, det er i form af en personlig r?dgiver,

ved navn : A. Duncker.

Selv efter at Jimmy har stj?let 100 kr. p? fritidshjemmet, bakker han

dem begge op. Overfor de andre b?rn, er han stemplet. Han har v?ret p?

b?rnehjem. Og b?rn kan v?re grusomme mod hinanden.

Da hun finder en lommekniv, som Jimmy har stj?let, siger hun intet,

men smider den v?k. Efterh?nden finder hun flere ting, som han har

taget, og hun s?ger hj?lp hos Duncker, men han er rejst.

S? begynder det hele forfra med m?der med psykologer og social-

r?dgivere. Det ene hjem efter det andet, enkelte ophold hjemme for

hver gang er han mere vanskelig.

Evelyn bes?ger ham trofast p? de hjem, han er p?. Andre for?ldre,

som hun taler med p? hjemmene, fatter ikke, at hun firvilligt er g?et

med til at sende ham p? hjemmene. De fleste er tvangsfjernet. Hun

stoler p? psykologerne, socialr?dgiverne og andre af autoriteterne.

Jeg vil tro, at mange af dem har nydt, at der var en, de havde magt

over og kunne handle med etfer forgodtbefindelse.

Frk. Lund, en ny socialr?dgiver, s?rger for at de f?r telefon og en

ny lejlighed. Det bliver ingen lykke, telfonen bliver en fjende, n?r

den ringer er det altid noget med Jimmys opf?rsel.

Da den en dag ringer, er det s?steren Karen, der fort?ller, at

faderen er d?d. T?nk at nogen af familien kunne finde p? at henvende

sig til hende efter s? mange ?r. Ved begravelsen er de alle fremmede,

og hun f?ler ingenting.

Den nye lejlighed fjerner dem ogs? fra deres venner, de f?r ingen

bes?g mere. Da manden bliver fyret, forandres hendes trygge, stabile

mand sig. Han begynder at drikke.

Tredie gang hun laver sit eget opr?r, sker da Jimmy og en kammerat

flygter fra ungdomshjemmet. Denne gang ringer hun ikke, som hun f?r

har gjort, n?r han var flygtet. Selv da betjentene ringer p?, indr?m-

mer hun ikke noget, men da sidder Jimmy og kammeraten allerede i poli-

tibilen.

De sidste tilbageblik foreg?r p? det hospital, hvor taxaen har k?rt

hende hen. Hun skal identificere Jimmy, som er blevet dr?bt, efter at

have k?rt galt i en stj?let bil.

Nu har hun ikke l?ngere brug for at samle p? venlige ord, og frygter

ikke mere “de andre”.

Hvordan hendes liv bliver efter Jimmys d?d, kan man kun gisne om.

Personlig tror jeg, at hun vil forts?tte p? fabrikken og leve videre

som en robot. Hun har ikke mere brug for systemet til Jimmy og alle de

“s?de og rare hj?lpere”.

Konlusion :

Bogen greb mig meget dybt, den kan foreg? i 1950- eller 1990′erne,

n?r man f?rst har haft s?dan en barndom, og er lidt anderledes, som

fru Larsen. Hun tror tillidsfuldt p? systemet, og hun tror naivt p? at

alle vil dem deres bedste, S? SKAL DET G? GALT. At det blev Jimmy der

m?tte lide under det, er desv?rre nok en hverdags historie, hvor et

barn m? flytte fra det ene b?rnehjem til det andet

Martha Christensen rammer DYBT ind i hjertet, p? l?seren.

Mens jeg l?ste bogen, greb jeg mange gange mig selv i at sige : S?

g?r dog noget, fru Larsen.

Martha Christensen forst?r, at skrive om de oversete i livet, der

st?r magtesl?se overfor omverdenen, og for samfundets indgriben i

forskellige familier.

Man kan m?rke at hun holder af sine hovedpersoner.

Kilde oversigt :

1. Avisen : Politiken

2. Avisen : Politiken

3. Avisen : Politiken

4. Avisen : Politiken

5. Avisen : Politiken

6. Avisen : Politiken

7. Avisen : Politiken

ОТКРЫТЬ САМ ДОКУМЕНТ В НОВОМ ОКНЕ

ДОБАВИТЬ КОММЕНТАРИЙ [можно без регистрации]

Ваше имя:

Комментарий