Det er v?rd at l?gge m?rke til de fires adf?rdsm?nstre, som kommer til at fremst? tydeligere og tydeligere, som aftenen skrider frem. Nick pr?ver h?fligt, at kommentere et maleri, som h?nger p? v?gen. Georges reagerer straks med at l?gge ord i munden p? Nick, og f?r ham derved til at f?le sig desto mere ukomfortabelt til mode. Man kan sp?rge sig selv, om hvorfor George straks s?tter Nick i en forsvarspossition. Det kunne t?nkes at, denne handling peger frem mod jalousitemaet.
Som George sk?nker drinks, fremg?r det, at hans og Marthas forn?rmelser ikke h?rer op, blot fordi der er g?ster. Han fremh?ver Marthas overdrevne drikkevaner, hvortil Martha svarer – “Screw, sweetie.” Som alle gode g?ster, fors?ger Nick og Honey ikke, at tage notits af de verbale mursten som bliver kastet frem og tilbage.
Da Martha pludselig bryder ud i sin “Virginia Wolf” -sang, mindes alle aftenens fest. Nick og Honey er ikke sene til at rose Marthas far, som jo ogs? er Georges arbejdsgiver. Derfor er det ogs? givet p? forh?nd, at Marthas far er et ?mt punkt, mellem Martha og George. “There are easier things?” , siger George om rollen som svigers?n og arbejdstager. Martha h?vder blot at George ikke s?tter pris p? den fordel det m?tte v?re; at der var m?nd, som ville give deres h?jre arm for at v?re i hans sted, hvortil George svarer, at han har betalt med en lidt mere privat del af sin anatomi, end sin h?jre arm.
Georges bem?rkning om at have ofret en vis del af sin anatomi, leder tanker hen mod Freuds antagelser om kvindelig penismisundelse og “kastration” af m?nd. Temaer, som er gennemg?ende i stykket.
Martha g?r for, at vise Honey huset. George advarer igen Martha, om ikke at n?vne “you-know-what”, det forbudte subjekt. Martha n?gter selvf?lgelig at love noget som helst.
(scene 3)
Nick og George, er nu alene. Samtalen er meget anstrengt. Emnerne varierer, og kan deles op i fire hovedgrupper.
1. Skolen.
Det fremg?r allerede for tilskueren, at George ikke bryder sig om Marthas far. I denne scene, fremg?r det at George er bitter over ikke at have avanceret i systemet (han er “associate professor” – svarende til lektor). De fleste i hans alder ville allerede v?re professorer. Yderligere viser det sig, at det eneste tidspunkt han ledede historisk afdeling, var under anden verdenskrig, da de fleste m?nd fra fakultetet var i krig.
Georges kyniske indfaldsvinkel til skolen og Marthas far, illustreres ved Georges malende beskrivelser af sin svigerfar, som en mikronesisk skildpadde. Endvidere at han ikke beholdte posten som leder af det historiske institut, fordi ingen blev dr?bt under krigen – “That?s New England for you”. George taler ogs? om en sygdom – ABMAPHID, en sygdom, der b?de er et vidundermiddel og en bet?ndelsestilstand, som s?tter sig p? de forreste pandelapper. ABMAPHID, er en sammentr?kning af Georges akademiske titler (Bachelor of Arts, Master of Arts og Doktor i philosofi).
2. Deres profession.
George er historiker, Nick er biolog. Og hver repr?senterer de to sider af videnskaben. Den humanistiske og den naturvidenskabelige. Den “nye” og den “gamle” verden, allegorier, som i det hele taget er gennemg?ende. “New” England, “New” Carthage er symboler p? den brydning, der m? finde sted mellem den nye og den gamle verden, n?r de m?des. Desuden er der folk som mener, at navnet Nick skal genklinge navnet Nikita Khruschhev, som var stats leder i Sovjetunionen fra 1953 til 1964. Ydermere skulle George v?re en udledning af George Washington – symbolet p? den amerikanske revolution?re ?nd. Er det tilf?ldet, tyknes de symbolske lag ydermere. Ikke alene kan der mellem Nick og George tolkes et koldkrigstema, men ogs? en indadvendt konflikt i George. Han, som p? den ene side repr?senterer den gamle verden og p? den anden side den nye (i form af George Washingtons uafh?ngigheds krige med England), kommer i et personligheds dilemma, dette kunne ogs? v?re symboler p? amerikansk hykleri (jf. afsnittet om den amerikanske dobbeltmoral i delen om den historiske kontekst).
3. Deres koner.
George taler, sarkastisk om sin kone og hendes alder – “Martha is a hundred and eight?years old”, samtidig med at han fremh?ver Honeys smalle figur.
4. B?rn.
Da emnet b?rn, er oppe og vende, underl?gger det sig et temaerne: for?ldre og b?rn. Nick og Honey barnl?se, men da Nick sp?rger George, om de har nogle b?rn, svarer George mystisk og undvigende, at det er for ham at vide, og Nick at finde ud af. Spillet omkring “the bit”, tager h?r endnu en drejning.
Spillet mellem de to m?nd, kan forekomme ?n, som et skakspil. George fors?ger hele tiden at bevare overtaget, ved at dreje Nicks ord og spille utiln?rmelig. Det er mig ikke helt klart, hvorfor George s? vedholdende “leger” med sin g?st, Nick er jo n?sten total fremmed for George.
(Scene 4)
Honey kommer tilbage med to informationer, som g?r George rasende: Martha er ved at skifte til noget mere “behageligt”, og hun har ber?rt det forbudte emne – deres s?n. George siger for sig selv, “OK, Martha?OK”, som om han havde truffet en beslutning, der var baseret p? hendes opf?rsel.
Martha kommer ned if?rt en kjole, som f?r hende til at se mere “yppig” ud. Dette bekr?fter Georges mistanke om Marthas lumre motiver med at invitere Nick og dennes kone.
De f?lgende minutter af stykket er stadigt mere ydmygende for George. Hans mangel p? succes ved det historiske institut, st?r i sk?rende kontrast til Nicks lynkarriere i den akademiske verden. Hans aldrende krop bliver sammenlignet med Nicks atletiske form.
George g?r sit bedste for ikke at lade sit temperament eskalere. Han pr?ver at sk?rme sin v?rdighed fra Marthas nedrigheder, ved velargumenteret at n?gte at t?nde hendes cigarret. Dette viser igen Georges tendens til at bruge sit intellekt til at demonstrere overmagt (i hvert fald selvst?ndighed). Den rest af v?rdighed han kan finde i sit intellekt i dette ?jeblik, piller Martha ned med den simple bem?rkning “Jesus”.
Samtalen mellem Martha og Nick styrker den seksuelle sp?nding mellem dem. Martha er mere og mere eksplicit, i sine bem?rkninger om Nicks krop og dens (seksuelle) form?en. Albee skriver i regien, at, “?there is a rapport of some unformed sort, established.” mellem Martha og Nick.
Man kan undres over, hvorfor Honey ikke tager notits af dette. Det oplagte svar er, at hun er for fuld, da de alle fire har drukket t?t. Men man fornemmer, at der er mere ved Honey, at hun m?ske b?rer p? en hemmelighed.
I forl?ngelse af al deres snak om sport og fysik, begynder Martha p? en anekdote, der fandt sted i begyndelsen af hendes og Georges forhold. En anekdote om en boksekamp mellem hende og George. Da hun v?lger at ignorere Georges gentagne advarsler, om ikke at fort?lle historien, forlader George rummet i vrede.
Anekdoten er i korte tr?k, at Marthas far, i al “venskabelighed” havde spurgt om George ikke ville bokse med ham. George havde n?gtet, hvorefter Martha i sp?g putter handsken p? og giver George et velplaceret st?d p? k?ben. Konsekvensen af dette st?d, var at George gik lige i br?dderne. Et slag der for eftertiden havde sat sit pr?g p? deres forhold. Som hun selv siger, var det b?de en sjov og grusom h?ndelse, “?it?s colored our whole life”. Dette kan tolkes p? flere m?der. Hun kunne mene, at det var symptomatisk for deres forhold, at hun fik rollen som den dominerende og han rollen som den vigende. Eller at han aldrig har tilgivet hende denne ydmygelse. M?ske var dette indledningen til deres f?rste spil, et spil som stadig er k?rende, og som er blevet mere og mere vanartet. Hvad end Martha mente, bliver denne h?ndelse altid brugt af George, som undskyldning for at han aldrig har avanceret karrierem?ssigt.
George kommer tilbage med en “overraskelse” – et jagtgev?r, som han retter mod baghovedet af Martha. Da Honey skriger, Nick springer hen imod ham og Martha vender sig, trykker han p? aftr?kkeren. Men gev?ret er et leget?jsgev?r, og affyrer ikke andet end en parasol, som folder sig ud.
Dette gev?r spiller en stor rolle, ikke alene “tager den trykket” af den ansp?ndte situation, det l?fter ogs? stemningen, og f?r folk til at grine. Men hvad der er mere vigtigt, er at gev?ret besidder en anden og dybere mening. Sp?gen er i sig selv harml?s, men den udspringer af Georges vrede. Den antyder, at han virkelig ?nsker at dr?be Martha. Hvilket han ogs? g?r. Symbolsk dr?ber han Martha for hendes hjertel?shed. Gev?ret er et fallisk symbol, men fremst?r latterlig i og med det er en attrap. Et perspektiv Martha ikke er sen til at udnytte i sit spil med Nick (mod George), eftersom hun fremh?ver, at han (Nick) ikke beh?ver en attrap. Dette understreger at George er potensl?s, at han er blevet “kastreret” af Martha. Martha vinder igen denne omgang.
(Scene 5)
Nick forlader rummet, og George bringer igen Nicks stilling ved universitetet p? banen, hans arbejde med kromosomer. Her erfarer Martha, at Nick er biolog, og ikke matematikker, som hun ellers tidligere havde insisteret p?. Da Nick kommer tilbage, vender Martha denne nyvundne erfaring, til et kompliment for/til ham – biologi s?tter Nick “?right at the?meat of things.” Martha bliver mere og mere ?benlys i sin forf?relse af Nick.
En vigtig detalje, kunne v?re da George siger at Martha er begravet i cement op til halsen, kunne det fra Albees side v?re en intertekstuel reference til Samuel Becketts stykke Happy Days (Glade dage), hvor personerne f?rst er begravet i sand til livet, senere til halsen. En s?dan antagelse, ville blot bekr?fte Albees respekt for den absurdistiske bev?gelse.
George genoptager sin samtale med Nick fra tidligere, omkring genetik. George h?vder, at folk som Nick er ude p? at skabe en race af mennesker, der var undfanget i reagensglas, udruget og f?dt i et udkl?kningsapparat, som er superbe og sublime.
Ved f?rste ?jekast virker bem?rkningen, om at George ikke vil opgive Berlin, i sin ekvilibristiske dundertale mod genmanipulation, uforst?elig. Men holder man fast i f?rn?vnte ?st/vest tema, er det ikke l?ngere n?r s? mystisk. Kampen om Berlin, var symbolet p? den kolde krig. Stedet hvor jernt?ppet rent fysisk blev draget. George repr?senterer det amerikanske ideal de gamle v?rdier, mens Nick repr?senterer den kommunistiske fremtids b?lge. Nick siger da ogs? selv, i en sarkastisk bem?rkning, at “?I am the wave of the future”.
Samtalen drejes igen, da Honey sp?rger om, hvorn?r deres s?n kommer hjem. Her er det v?rd at bem?rke den reaktion, der sker med George, som skifter fra iskoldt raseri til formel h?flighed, da han gentager sp?rgsm?let for Martha. F?r var han strengt imod, at drengen blev n?vnt, men nu har piben tilsyneladende f?et en anden lyd. Nu har George vendt bordet til sin fordel, nu kan Marthas p?begyndte spil bruges mod hende selv.
George omtaler sin s?n som “the little bugger”, en gammeldags betegnelse for idealet om den ?rkeamerikanske sunde dreng. Det viser sig bare at George ironiserer over dette, da han senere bytter om p? ordene i frasen “blond-haired, blue-eyed”, s? det bliver til “blond-eyed, blue-haired”. En kraftig indikation af at barnet ligger langt fra idealet.
Det huer ikke Martha, at spillet hun startede er blevet vendt mod hende selv. Derfor s?ger hun at h?vne sig, ved at fort?lle g?sterne at George muligvis ikke er faderen til barnet. Selv George bliver forbl?ffet over denne udmelding, men han insisterer p? at barnet er hans. Hvis der er noget han er sikker p?, er det at barnet er hans.
P? et tidspunkt retter Honey Marthas grammatik, det eneste hun f?r ud af det, er at hun f?r at vide, at Martha har g?et p? universitet. Desuden havde hun g?et p? klosterskole, det p? trods af hun hverken dengang som nu, tror p? Guds eksistens. Dette statement, f?r George til at kalde Martha for en hedning, endda en som maler bl? ringe om sine “ting”. Igen en eufemisme, som da Honey skulle p? toilettet. I det hele taget, refererer George ofte til Martha som primitiv, som v?rende p? et lavere evolution?rt stade. Dette kunne v?re et udtryk for kampen mellem det primitive og det kultiverede.
(scene 6)
Efter at George har forladt rummet, uddyber Martha det d?rlige
Bibliography
Pensum/Litteraturliste
Albee. Eward, “Who?s Afraid Of Virginia Wolf?” Jonathan Cape, London 1967
(s. 3-242. [239 sider])
Enemark. Kjeld, “Talen og overf?ringen” AARHUS UNIVERSITETSFORLAG, ?rhus 1986
(s. 11-110. [99 sider])
Hesselaa. Birgitte, “Kan detektiver synge.” I: Kritik nr. 85. ?rg., 1988
(s. 41-58. [17 sider])
Hyllested. Mogens, “Om moderne teater” AOF?s forlag, K?benhavn1968
(s. 21- 74. [53 sider])
Kolin. Philip C, “Conversations with Edward Albee” Jackson and London – University Press of Mississippi. 1988
(s. 3-165. [162 sider])
Lindstr?m. G?ran, “Att l?sa dramatik” Forlaget ikke noteret p? fotokopien.
(s. 39- 147. [108 sider])
Mesreve. Walter J, “Heralds of promise: The Drama of the American People during the age of Jackson, 1829-1849″ Greenwood Press, 1986
(s. 5-75. [70 sider])
Roudan?. Matthew C, “Who?s afraid of Virginia Wolf?-Necessary Fictions, Terrifying Realities” Twayne Publishers – Boston 1989
(s. 1-109. [108 sider])
Stenz. A. M, “Edward Albee, the poet of loss.” Krips repro BV Meppel. Holland 1976
(s. 45-68. [23 sider])
Pahuus. Mogens “Selvudfoldelse og selvhengivelse” Aalborg Universitetsforlag. Aalborg 1995.
(s. 23-132, 203-237. [130 sider])
ANTAL SIDER : 1009