?verst er Gud med ubetinget godhed i v?ren. Herfra mistes godhed i v?ren hierarkisk ned mod den materielle natur. Mennesket er placeret over den omgivne natur, da vi har vores rationelle sj?l, hvilket g?r at vi mere end blot holder os i live rent fysisk. Vi reflekterer og g?r ydermere brug af vores fornuft. Men alt skabt er qua skabt ufuldkomment, derfor ogs? mennesket. Hvorfor har Gud ikke blot valgt at skabe mennesket fuldkomment, og dermed sikre at vi altid var rettet mod Gud? For det f?rste kunne et argument f.eks. lyde: Det er bedre at skabe med muligheden for at noget kan blive godt ved en forandring, end at alting er godt fra starten. Dette beviser Guds almagt. Et andet argument baseret p? Augustins moralfilosofi er f?lgende: det er bedre hvis mennesket skal v?lge det gode, fremfor i blinde at g?re det gode. Til dette form?l g?r vi brug at vores fornuft. Denne er ikke en universel fornuft, men en individuel (Haystrup 1989: 210), hvor Gud kender viljen (som jeg betragter som en del at fornuften!). Mennesket kan alts? ville, modsat den laverest?ende natur. Denne egenskab til at kunne ville er (selvf?lgeligt!) ogs? ?n af Guds n?desgaver og dermed et gode (Haystrup 1989: 225). Igen kan man s? sp?rge: n?r valgmuligheder er givet at Gud, vil vi s? ikke altid det gode?
Men nej. Og vi mennesker er ufuldkomne v?lger vi ikke altid “rigtigt”. Mennesket er alts? i realiteten givet den frie vilje der, p?trods at dens gode herkomst, samtidig giver os muligheden for at synde. I og med at synden “plejes” i tilf?lde at et “forkert” valg er det at synde alts? menneskets egen avl (Haystrup 1989:230). N?r jeg taler om at pleje synden, h?nger dette sammen med at vi mennesker jo egentligt ,if?lge kristen tro, er bundet at arvesynden, og ikke selv kan fravriste os denne, men at vi afh?nger at Guds n?de. Vi plejer derfor synden ved ikke hele tiden at rette os mod Gud.
Augustins frihedsbegreb
Ang?ende vores valg opererer Augustin med to opfattelser at den frie vilje, der tr?ffer valget.
Den f?rste form som Augustin kalder “liberum arbitrium” (Haystrup 1989: 269)er et valg mellem mere materielle pr?ferencer. Dette er ikke en virkelig v?rdifuld fri vilje, men m?ske nok den form for frihed man i det daglige oftest m?der. Den anden frihed, kaldet “libertas” (Haystrup 1989: 270) er friheden til at v?lge det gudsgivne gode, alts? en ubegr?nset frihed. Man kan sige at dette er den mest filosofisk interessante frihed, da dette er frihedens egentlige v?senskerne.
Med disse to opfattelser form?r Augustin at k?de den n?desgivne libertas sammen med friheden ved at v?lge efter materielle pr?ferencer.
Selvom den frie vilje er et gode, givet os af Gud, skal vi stadigt v?lge mellem hvilke v?rdier vi ?nsker mest. F.eks. de jordiske gl?der, som i en Augustinsk kristen henseende er kortsigtede, hvis disse betyder at vores tanker er rettet mod andet end Gud. Hvorvidt enten det ene eller andet g?res, alts? hvorvidt enten liberum arbitrium eller libertas r?der, afh?nger af individets sindelag. Menneskets bedste valg er selvf?lgeligt hvis libertas v?lger det gode, men liberum arbitrium kan i realiteten “overvinde” libertas. Dette er hvis ydre omst?ndigheder har meget stor indvirkning p? den enkeltes sindelag. Hvorvidt det rette sindelag opn?s, fremg?r ikke (Haystrup 1989: 280). Er der f.eks. p?kr?vet den rette uddannelse, evt. Bibell?sning, der g?r at man til enhver tid vil kunne overskue handlingssituationer, og derefter v?lge rigtigt. Og ydermere hvorvidt den enkelte er i stand til rent faktisk at erkende om man er tilstr?kkeligt rettet mod Gud, til at libertas r?der,og man derfor v?lger det gode. Libertas kommer som en n?de fra Gud, men denne gives vel kun, hvis man har gjort sig fortjent. Umiddelbart h?nger teorien, for mig at se, ikke helt sammen. Hvis man sammenligner med Augustins politiske filosofi, vil man kunne se hvorfor. Han forestiller sig to lag i samfundet. Der er den gruppe borgere, hvis k?rlighed er rettet mod Gud og som tilh?rer hvad han kalder “Civitas Dei”. Det andet lag, har deres k?rlighed rettet mod andet end Gud, de tilh?rer “Civitas Terrena”. De f?rste er de frelste, de andre fortabte. Hvem der er det ene eller andet ved dog kun Gud. Her ved den enkelte ikke hvad der er tilt?nkt ham/ hende (eller rettere der kan jo ikke v?re tilt?nkt noget p? forh?nd, da Augustin ben?gter determinismen. Gud ved dog p? forh?nd, p.g.a. tidsoverskuelsen.). Der er her ikke s? meget at erkende. Den enkelte kan kun h?be det bedste! I den ovenst?ende handlingssituation virker det som om at sj?len vil kunne komme i konflikt med sig selv. Hvis man normalt er rettet mod Gud, men i en given situation er st?rkt p?virket af ydre omst?ndigheder, vil sj?len da blot prioritere hvilken frihed den vil anvende? Hvis man nu t?nker dette sammen med de to samfundslag, kunne det m?ske t?nkes at de der tilh?rer Civitas Dei er dem hvor libertas vil r?de, og for Civitas Terrena liberum arbitrium. Men s? ville der jo ikke v?re brug for at tale om at den ene form for frihed fremfor den anden ville r?de i den enkelte. S? burde der jo bare v?re to To slags frihed”, tilh?rende hver gruppe af samfundslag.
Augustins opfattelse af den frie vilje
Kontrakausal- eller handlefrihed?
Under afsnittene omhandlende den frie vilje vs. determinismen, freml?gger jeg ligeledes to frihedsbegreber. Den kontrakausale frihed og handlefriheden. Hvorledes forholder Augustin sig nu til disse to?
For at kunne besvare dette sp?rgsm?l, som jeg finder er n?glen til forst?elsen af Augustins opfattelse af den frie vilje, er det f?rst n?dvendigt at fors?ge at redeg?re for hvordan han k?der indeterminismen sammen med Guds forudviden. Alts? at Gud kan overskue b?de fortid og fremtid, og ydermere kender vores vilje der tr?ffer et valg i en handlingssituation. Man kan jo sagtens forestille sig, at Gud ved hvad der vil ske i fremtiden, uden at han har bestemt dette. Heri er der egentligt ikke noget problem, men idet at alting “str?mmer ud” fra Gud og idet at libertas er en n?desgave er der s? ikke et sn?rt af determinisme? Som jeg ligeledes stillede sp?rgsm?let under beskrivelsen af liberum arbitrium og libertas, m? Gud da p? en eller m?de bestemme hvem der skal styres af libertas, og til hvilke tidspunkter. Hvis nogle besidder libertas konstant vil de altid v?lge det gudsgivne gode, vel at m?rke hvis de ikke p?virkes af st?rke ydre omst?ndigheder. Hvorvidt dette kan undg?s, grunder p? hvad der skal til for at sindelaget holder stand mod de ydre p?virkninger. P? en eller anden m?de m? dette v?re dog alligevel v?re fuldst?ndigt tilf?ldigt. Hvis enkelte overhovedet ikke kunne komme i konflikt mellem det gudsgivne gode og de materielle goder, var vedkommene vel determineret til altid at ville det f?rste, og hermed at libertas altid ville r?de. Denne mulighed m? derfor afskrives. Libertas m? r?de tilf?ldigt, i den forstand at den styrer i nogle situationer for nogle mennesker, men ikke n?dvendigvis for de samme mennesker i andre lignende situationer.
Liberum arbitrium som stammer fra materielle pr?ferencer er dog ikke direkte for?rsaget af Gud, men af menneskets vrangvendte sindelag (Haystrup 1989: 247). Er dette s? ikke begrundelsen for at determinismen kan undg?s? Da det ikke er helt klart for mig, hvordan sindelaget p?virkes til at prioritere ved en konflikt mellem de to former for frie vilje, m? det umiddelbart v?re med liberum arbitrium at indeterminismen kan bibeholdes Nuvel, dette kan vel ogs? med lidt “god vilje” accepteres, s?l?nge der er tale om disse to forskellige former af v?sensforskellig herkomst. I Trond Berg Eriksens freml?ggelse af Augustins opfattelse af den frie vilje ligger der dog yderligere problemer gemt. Her frems?ttes teorier om frihedens gradueringer (hvilket der jo ogs? er med de to f?romtalte former med henholdsvis den ?gte frihed og pseudofrihed), men nu indf?res der ogs? en form for tvang for at den ?gte frihed kan opn?s. Berg Eriksen skriver: “Den frieste er den som f?lger de ti bud uten ? kunne handle annerledes” og “at menneskets vilje er friest n?r den faller sammen med Guds vilje” (Berg Eriksen 1985: 216). Med det andet udsagn er der ikke bare frihed eller ej, men ogs? at Gud har en vilje der leder mennesket. F?lges denne retning opn?r mennesket den “st?rste” frihed. At opn? den st?rste frihed kan dog stadig forklares som den der har k?rligheden rettet mod Gud, men sammen med det f?rste udsagn er der ligeledes sat klausulen, at man ikke kunne handle anderledes. Ikke at kunne handle anderledes udelukker da enhver form for for frit valg. Dette er selvom det er de ti bud der ikke kan g?res andet end at f?lge. D.v.s. at f?lges de ti bud til punkt og prikke uden at kunne handle anderledes, opn?s den ubegr?nsede frihed. Her kontradikterer dette udsagn Augustins valg mellem liberum arbitrium og libertas, hvor der vel n?rmest er tale om en pr?velse p? hvorvidt man v?lger p? grund af den ene eller anden form for frihed. For Berg Eriksen er det s?ledes at f?lges de ti bud, uden at kunne handle anderledes, hvilket ville kunne v?re hvis libertas r?dede ville liberum arbitrium end ikke blive bragt p? banen. Man ville undg? konflikten, men for mig at se ikke determinismen. Hvorvidt s? Berg Eriksen udl?gger Augustin fejlagtigt, om Augustin har huller i sine teorier, eller om hvorvidt de ovenst?ende problemer skyldes mit intellekts begr?nsninger, er jeg ikke i stand til selv at svare p?, p? baggrund af de l?ste l?reb?ger. Jeg kan dog ikke g?re andet end at tage udgangspunkt i at Augustin slet og ret ben?gter determinismen og h?vder den frie vilje.
Jeg vil nu pr?ve at se p? de tre (under afsnittet “frihedsbegrebet”) omtalte teorier for determinismen og den frie vilje, anvendt p? Augustins opfattelse.
Den f?rste teori, necessarianismen kan med det samme afskrives, da den jo h?vder en streng determinisme og f?lgelig ingen fri vilje.
Den anden, libertarianismen er straks lidt mere interessant. Viljens frihed h?vdes, hvilket medf?rer indeterminismen. Dette er jo i og for sig hvad Augustin g?r! Igen l?ber man dog ind i problemet med at kombinere Guds vilje, hans overskuen af fortid og fremtid, friheden til at v?lge det gode ved hj?lp af libertas med den kontrakausale frihed som libertarianismen er baseret p?. Den kontrakausale frihed fordrer jo, at man til enhver tid kunne have handlet anderledes, hvilket jeg ikke mener er muligt if?lge Berg Eriksen kunne s? ikke den tredie teori, reconcilismen anvendes om Augustins teori? Men igen nej! Den h?vder jo at determinismen er fuldt forenelig med den frie vilje, da der med frihed menes handlefrihed, eller friheden fra tvang. Igen m? jeg her vende tilbage til Berg Eriksens beskrivelse ang?ende Guds vilje.
P? trods af ovenst?ende form?r Augustin jo alligevel at h?ve sig op over den diskussion, man normalt ville drage hans teorier ind i. Han h?vder viljens frihed og ben?gter determinismen.
Konklusion
N?r jeg har fors?gt at anvende de tre teorier om Augustin, er det udfra den tanke at de danner et godt sammenligningsgrundlag. Jeg kunne ogs? have valgt at redeg?re for hans teorier udelukkende p? baggrund af hans egne formuleringer.
P? trods af at libertarianismen ogs? har sine problemer med at kunne anvendes om Augustins teorier, er denne dog for mig at se, den mest n?rliggende isme, hvis en s?dan skulle tilskrives Augustin. Som jeg flere gange har p?peget, l?ber jeg konstant ind i problemer med at kombinere Guds vilje og forudviden om menneskets valg, med Augustins opfattelse af den frie vilje. For mig at se underbygges min tvivl yderligere af hvad Haystrup skriver. “Det er viljens retning, Gud forudbestemmer, viljens anvendelse foreskriver han ikke, men han forudser den” (Haystrup 1989: 203).
Jeg har tidligere n?vnt at Augustin bev?ger sig t?t opad deterministiske tanker. Udover at det her ville v?re en teologisk determinisme, er det altid sv?rt at analysere og verificere teorier der er baseret p? et gudsbegreb. Hvordan verificerer man Guds eksistens? Der er gennem historien givet forskellige bud, men alle grunder altid p? hvorvidt nogle grundliggende postulater accepteres.
Guds vilje og forudviden om menneskets valg, med Augustins opfattelse af den frie vilje. For mig at se underbygges min tvivl yderl
spasser